Bliv aktiv i et græsningslaug eller start et nyt græsningslaug med støtte fra DN og Roskilde Kommune. Læs mere på denne side. 

Græssende dyr sikrer, at naturen ikke gror til

Lysåbne naturtyper er afhængige af løbende græsning eller slet for ikke at gro til i høj vegetation. Når lysåbne naturtyper som f.eks. overdrev, strandeng og ferske enge plejes med græssende dyr, holdes vegetationen lav til gavn for mange planter, insekter og fugle m.m. som trives i de åbne områder. Som regel betyder naturpleje i form af græssende dyr at biodiversiteten stiger.

Græsningslaug i Roskilde Kommune har flere formål

Ofte har et græsningslaug flere formål; god naturpleje, høj dyrevelfærd, godt kød fra ansvarlig produktion og fællesskab med gode og lærerige oplevelser. I Roskilde Kommune findes flere græsningslaug med køer, får og geder. Både Roskilde Kommune og DN Roskilde vil gerne hjælpe med etablering af et græsningslaug - og græsningslaugene og andre landet over vil gerne dele deres erfaringer. Find links til nogle af kommunens græsningslaug her.