Nyhed

Rørmosefolden

Nu bliver Rørmosen igen græsset. Til gavn for varieret natur og åbent landskab.

I over 10 år har DN Roskilde ivret for skovgræsning i Rørmosen. Endelig er det lykkedes. Det krævede bare at få et møde i stand mellem de gode samarbejdspartnere: naboer, Naturstyrelsen, DN og kommunen - og at Naturstyrelsen havde lidt penge på budgettet.

Nu græsser heste mellem træerne og på engen, hvor der også i gamle dage var græsning. Det bliver et helt andet skovbillede og nicher til mange flere arter. Hestene nyder det, og har allerede trådt nye veksler ind i mosen. En gammel mærkesag er lykkedes takket være gode samarbejdspartnere. Og det bliver spændende at følge udviklingen.
   Skjoldungestien går igennem græsningsskoven.

Flere nyheder