Arrangementer
Gode arrangementer kræver små og store indsatser uanset arrangementets størrelse. Praktiske og administrative indsatser varetages af frivillige, mens fagligt indhold formidles eller tilrettelægges af en eller flere personer med eller uden tilknytning til DN Roskilde.- Kan du levere det faglige indhold til et arrangement?
- Har du en god ide til et arrangement, som vi kan lave i samarbejde?
- Eller har du lyst til løse praktiske og/eller administrative opgaver?
Så læs videre, se aktuelle arrangementer her og send os en mail på roskilde@dn.dk, hvis du vil være med. Læs også om vores arrangementsgruppe, som planlægger og koordinerer lokale arrangementer og ture.
Vil du hjælpe med fagligt indhold?
Kan du levere det faglige indhold til et arrangement? Eller har du en god ide til et arrangement, som vi kan lave i samarbejde? Så send en mail til roskilde@dn.dk med dine ideer og tilbud.
Vi laver en del arrangementer, men vil gerne lave flere. Nedenfor er eksempler på emner og indhold. Finansiering af arrangementer er ikke noget problem – og der er altid interesse, ideer og støtte fra os i DN Roskilde.
- Naturpleje
- Foredrag "udefra"
- Svampeture
- Sejlture
- Genbrugsfester
- Naturvandringer
- Vild mad
- Undervisning
- Debatmøder
Har du en god ide, vi kan arbejde sammen om?
Ofte laver vi arrangementer i samarbejde med andre frivillige og organisationer. Det kan f.eks. være naturpleje med et kogræsserlaug, kratrydning på en tilgroet strandpark med den lokale grundejerforening, bidrag til indvielse af en ny spejderhytte, svampetur med flygtninge, vandretur med en patientforening osv.
Har du lyst til løse praktiske og/eller administrative opgaver?
Der er mange og forskellige opgaver i at lave et arrangement. Det kan tage megen tid og give mange glæder.
I DN Roskilde har vi en arbejdsgruppe med ansvar for arrangementer. Nogle arrangementer er nemme og hurtige at planlægge, mens andre kræver flere indsatser og længere tids forberedelse. Normalt deles vi om opgaverne (se eksempler herunder) både pga. fællesskabet og overskueligheden. Læs mere om vores arrangementsarbejdsgruppe her.
- Lave aftaler på kryds og tværs
- Planlægge detaljer
- Skaffe penge og andre midler
- Lave foromtaler og skabe pressekontakt
- Måske tage mod tilmeldinger og betaling
- Rekognoscere
- Sørge for transport
- Medbringe mad og drikke
- Tage imod deltagere, fagpersoner, udstyr osv.
- Guide eller være vært
- Hygge om deltagerne
- Fotografere
- PR - video, lyd, tekst, billede m.m.
- lave regnskab
Inspiration og hjælp til planlægning af arrangementer
Bliv inspireret af andre DN-afdelingers arrangementer, men brug også DN’s kampagner og landsdækkende aktiviteter som Naturens Uge, Affaldsindsamling, Kystvandringen eller Floratjek som inspiration til planlægning af et lokalt arrangement.