Alle skal have mulighed for at nyde smuk og spændende natur - til fods, på cykel, i kajak, til hest eller med bussen… eller henne i parken, på vej til stationen eller lige uden for vuggestuedøren!
Det er vores hjertesag. Derfor passer vi på på naturen og miljøet på alle mulige måder, og prøver at sikre stier og offentlig adgang.

Vi passer ikke kun på, men arrangerer også ture, foredrag, dialoger og debatter. Alle er velkomne og normalt er det gratis.


Med ca 2.500 husstande som medlemmer er DN den klart største forening i den knap 80.000 borgere store Roskilde kommune.

Vi er ca. 30 aktive i bestyrelse og arbejdsgrupper, og vil gerne have dig med. Som gæst eller som medhjælper, medlem eller samarbejdspartner.

Danmarks Naturfredningsforening har eksisteret siden 1911 og er kendt og respekteret nationalt og internationalt.
Vi går hellere efter resultater end sensationer, og samarbejder med enhver, der vil hjælpe naturen. Uden persons anseelse. Alle har ret til natur.