Klage over Landzonetilladelse til lovliggørelse af tre rundbuehaller og oplagsplads på Køgevej 230, 4621 Gadstrup, matr. nr. 11b Snoldelev By, Snoldelev
- 19. maj 2022
Roskilde, den 14. maj 2022
Roskilde Kommune
Plan og Udvikling
Att: Cecilie Højrup
Klage over Landzonetilladelse til lovliggørelse af tre rundbuehaller og oplagsplads på Køgevej 230, 4621 Gadstrup, matr. nr. 11b Snoldelev By, Snoldelev
DN Roskilde påklager hermed kommunens lovliggørende landzonetilladelse på Køgevej 230, 4621 Gadstrup, matr. nr 11b Snoldelev By, Snoldelev.
Formålet med landzonen
Formålet med planlovens bestemmelser om landzonen er at det åbne land skal beholdes som netop åbent land, og så sammenhængende som muligt. Landzonen skal derfor friholdes for byggeri og erhverv, sådan at byudvikling sker i byzonen, eller hvor der ellers er planlagt til det. Jordbrugserhvervene kan selvfølgelig ligge i landzonen, ligesom værdier i form af landskab og natur skal tilgodeses. Dette fremgår også af kommunens landzonestrategi, som Byrådet vedtog i december 2021. Virksomheden er ikke tilknyttet landbrugs-, fiskeri- eller skovbrugsmæssigt erhverv, og det er ikke afhængigt af at ligge i landzone. Udvidelsen af virksomheden på Køgevej 230 er derfor i strid med formålet bagved landzonebestemmelserne i planloven.
Det fremgår ligeledes af landzonestrategien, s. 17, at virksomheder kan placeres i overflødiggjorte bygninger, men kun vokse til en vis størrelse, før de skal lægges i et erhvervsområde i byzone. Tilbygninger og oplagsplads skal have en størrelse, som er passende i forhold til det eksisterende erhverv, så de beholder karakteren af en mindre virksomhed, og ikke af industri. Udvidelsen af virksomheden på Køgevej 230, herunder tilbygninger og oplagsplads, er af en størrelse der giver den karakter af industri, og den skal derfor lægges i et erhvervsområde i byzone. Der henvises til, at der er tale om tre rundbuehaller på hver 450 m2 og en oplagsplads på 4.000 m2, og at virksomheden i dag har i alt 2.000 m2 byggeri placeret på et areal af ca. 11.300 m2 i det åbne land. Dette var også del af begrundelsen for kommunens afslag på virksomhedens ansøgning om landzonetilladelse til to rundbuehaller i 2018.
Kommuneplanrammen
I henhold til kommuneplanrammen, der er gældende for området (6.L.3 Viby - Øst, Landområde), skal området hovedsageligt anvendes til jordbrugsformål, herunder landbrug, gartneri og skovbrug samt råstofindvinding, fritidsformål, naturområde ol. Udvidelsen af virksomheden er derfor også i strid med kommuneplanrammen, da virksomheden ikke er jordbrugsformål mv. Det fremgår også af kommuneplanrammen, at andet byggeri og anden anvendelse kun kan ske med landzonetilladelse og i henhold til kommuneplanens retningslinjer. Da virksomheden ikke er i henhold til kommuneplanens retningslinjer, må andet byggeri altså ikke etableres. Dette blev også fastslået i kommunens afslag på virksomhedens ansøgning om landzonetilladelse til to rundbuehaller i 2018.
Opsummering
DN Roskilde ser med stor bekymring på at kommunens politikere på denne måde prøver at udhule landzonen i Roskilde kommune. Som en følge heraf, åbner kommunen desuden for at skabe en meget uheldig præcedens på landzoneområdet, som i praksis belønner planlov-overtrædelser.
På baggrund af ovennævnte forhold er det efter DNs Roskildes vurdering åbenbart, at der bør gives afslag på den lovliggørende landzonetilladelse. De forhold som Plan- og Teknikudvalget har lagt vægt på, gør ikke sagen til et særligt tilfælde.
Med venlig hilsen på vegne af Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde afdeling
Bjørn Petersen
roskilde@dn.dk
DN Roskildes Læserbrev om sagen
Belønning af lovbrud
Skal lovovertrædelse belønnes?
Er det ikke at opfordre til flere overtrædelser?
I 2018 søgte en virksomhed om dispensation til 2 tilbygninger (rundbuehaller) på sin adresse i landzonen i Roskilde kommune.
Kommunens planafdeling gav et korrekt og velbegrundet afslag i fuld overensstemmelse med gældende regler (planloven). Virksomheden blev selvfølgelig gjort opmærksom på sin klagemulighed, men benyttede den ikke. Det ville formentlig heller ikke have nyttet, da afslaget var i fuld overensstemmelse med hele "administrationsgrundlaget", som det hedder. Klagenævnet ville have givet kommunen ret. Der var intet forkert i afslaget.
Istedet blæste virksomheden på lov og ret, og opførte de 2 haller alligevel og supplerede med at lave en stor oplagsplads, hvor der før var træbevokset. Det svarer til, hvis du får afslag på at bygge et tagvindue eller lægge solceller på taget i et område hvor lokalplanen kræver røde tegltage - og du så gør det alligevel.
Forskellen er at du bliver du mødt med krav om retablering - det kan ligefrem ende med dagbøder. Mens virksomheden er blevet mødt med at byrådet har sat sine egne embedsfolk til at administrere i strid med den planlov, de er ansat til at arbejde indenfor.
Virksomheden har nu fået en uforbeholden tilladelse til at beholde gevinsten fra sin lovovertrædelse. En ganske fin præmie. Og en ansporing, også til andre om at forsøge samme metode. Eller smartere endnu: Helt undlade at søge om lov til lovløst byggeri i det åbne land.
Byrådet må vist være tilhænger af civil ulydighed - mon det også ville gælde fx den grønne ungdomsbevægelse?
DN Roskilde har for en sjælden gangs skyld benyttet sin ret til at klage over myndighedsafgørelser. Ikke primært på grund af selve de 2 haller, men primært på grund af det farlige skred i retsopfattelsen, hvis Byrådet fortsætter med at belønne lovovertrædelser på bekostning af lovlydige virksomheder, der ikke får samme fordelagtige vilkår. Og på bekostning af landskabets og fællesskabets retsstilling. Det kan ikke ret mange være tjent med.
DN Roskildes klage kan læses på hjemmesiden https://roskilde.dn.dk/nyheder/
Forvaltningens saglige indstilling inden den desværre usaglige politiske beslutning kan læses under pkt 52 her på kommunens hjemmeside:
venlig hilsen
Bjørn Petersen
DN Roskilde
roskilde@dn.dk
