Afgørelser af klager i sagen om dige i Jyllinge Nordmark
- Kyster
- 24. april 2017
Første afgørelse af klager i sagen om dige i Jyllinge Nordmark t
* DN har fået medhold i sine klagepunkter.
* En ”miljøkonsekvensvurdering” SKAL handle om det projekt, den hører til; ikke om et andet, mindre indgribende
* Klagen har i praksis allerede resulteret i et forbedret projekt - et for alle bedre kompromis.
* Ca 10 klager fra andre har vi stadig ikke set afgørelser på. Desuden skal der gives andre tilladelser mm. - og selve de 2 planer, der er underkendt, skal laves om…. forhåbentlig hurtigt. DN hjælper gerne.
* Spørg gerne om mere - men noget af stoffet er så indviklet, at vi vil henvise til andre.
Fredag d 21/4 fik vi mail fra ”Nævnenes Hus” i Viborg om at vores klage over nogle forhold ved digeplanlægningen om Jyllinge Nordmark har fået medhold.
Det er med lidt blandede følelser, for heller ikke DN ønsker forsinkelser. Som det måske kan medføre.
På den anden side viser afgørelsen at det var rigtigt set, at de fejl, vi havde fundet var så alvorlige at de SKAL rettes. Her er lidt flere lidt forenklede kommentarer.
Retssikkerhed
Vigtigst, så kan man ikke 1: vurdere konsekvenserne af ét projekt. 2: beslutte sig til et andet med større konsekvenser. 3: beslutte at den første vurdering gælder for det andet projekt.
Det var dét, vi studsede over og klagede over. For hvis ikke myndighederne spiller rent spil, så er alle borgeres retssikkerhed i fare. (Som Esben Lunde Larsen forklarede på et møde i Baunehøjhallen 1/2 i år).
Og den demokratiske indflydelse fordufter. Derfor var vi nødt til at klage - og så læste vi grundigt efter og fandt noget mere.
Resultater
Vores klage (og nogle af de andre 14 klageres) medførte at der blev arbejdet videre med en slags kompromis - som er meget bedre for alle end det første. Det er det vigtigste resultat af klagen.
Den lange forsinkelse er en beklagelig og overflødig bivirkning - og skyldes især 2 ting:
1 At man ikke allerede i løbet af planlægningen inviterede DN (og andre klageberettigede interessenter) med ind i processen. For så havde vi med det samme påpeget fejlene, så de var blevet rettet, og der intet var at klage over. Og det bedre 3. projekt (kompromis) var blevet udformet med det samme uden sure miner.
2 Meget lange sagsbehandlingstider i det meget indviklede klagesystem - tildels pga underbemanding og den famøse flytning til Viborg.
Hvad nu?
(Planklagenævnets afgørelse er 48 siders grundig gennemgang af komplicerede regler og forhold, så dette er med forbehold for misforståelser:)
Afgørelsen er kun om ”retlige forhold”, og handler kun om 5 af de ca 15 klager over forskellige dele af hele plankomplekset. Så der kommer nok snart flere afgørelser - om andre aspekter af projektet.
Forhåbentlig kan kommunen (nu i samarbejde med alle interessenter) hurtigt lave de rigtige konsekvensvurderinger mm som beskriver det aktuelle projekt.
Foruden selve ”lokalplan 612 og kommuneplantillæg 7 med tilhørende miljøvurdering for Jyllinge Nordmark”, der nu skal rettes og vedtages (med tilhørende klage-frist osv), skal også en del andre tilladelser i forhold til andre dele af lovgivningen gennem ”møllen”. VVM, Naturbeskyttelseslov, Kystbestyttelseslov, EU Habitatdirektiv, Vandløbsloven og måske flere. Hvor langt dét er, ved vi ikke.
Spørg bare
Lokalt kan vi godt sige lidt om de lokale forhold (roskilde@dn.dk), men vil man have rigtig kvalificeret besked om de indviklede regler og forhold, kan vi ikke garantere korrekte svar. Der er enten kommunen eller DNs lønnede fagfolk et bedre valg.
Bjørn Petersen, DN Roskilde
Sti i Jyllinge Nordmark langs Værebro å
Der har været meget diskussion om den sti langs Værebro å, som har stået i først Gundsø kommunes, nu i Roskilde kommunes kommuneplaner i en lang årrække, efter sigende ca 40 år. Nogle beskriver det som et kæmpe problem, hvis andre må færdes tæt på bestemte borgeres boliger.
Planklagenævnets afgørelse af 12 april 2017 afviser rent de klager, der er indgivet imod at stien stadig står i den nye kommuneplan. Det er helt efter bogen.
Ved man ikke, hvad det egentlig er med de stier, kan dette kort måske hjælpe lidt.
Man har længe uden problemer kunnet gå en dejlig tur langs åen ad dén rute, der er tegnet med blåt.
Det kan faktisk meget anbefales - ligesom en tur sydpå fra enden af Osvej også er dejlig.
De klager, der nu er blevet afvist, var klager over at kommuneplanen giver mulighed for på en eller anden måde at føre stien ligeud ca 60 hhv ca 160 m de 2 steder, hvor den slår nogle lange lidt kedelige omveje ad parcelhusveje til Osvej og tilbage til åen (ca 1 km begge steder). (Og så måske et tredje sted, hvor der dog ikke hidtil har været problemer..) Turen vil uden omveje være ca 3 km + evt 2 ad Osvej tilbage til start.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: