Støj oppefra
- 17. september 2022
En borger har klaget over de mange rundflyvninger med helikopter, der har generet Roskildes miljø her i sommer.
Derfor er Byrådet nu ved at finde ud af om det KAN (må) begrænse det, og hvis det gerne må, om det så VIL.
Og så har foreningen "STOP STØJEN", der især handler om lufthavnen i Skalstrup (Tune) lavet dette høringssvar.
Spændende om det får nogen effekt. Trods klimakrise oma, så er bevaring af så ubegrænset luftfart som muligt jo mærkeligt nok et som regel meget højt prioriteret hensyn.
"Høringssvar vedr. “Tillæg til vejledning 5/1994 om støj fra flyvepladser - høringsudkast m. miljøvurdering”
Generelt
Regulering af støj er et vanskeligt emne at forstå for ikke-eksperter, dels fordi støj opfattes logaritmisk og de færreste har en klar fornemmelse af, hvad fx 80 dB er, dels fordi reguleringen omfatter meget tekniske omregninger og gennemsnit over kortere og længere perioder med stilhed hhv voldsom støj. Dertil kommer, at resultaterne af støjmodeller fuldstændigt afhænger af modellernes forudsætninger, og hvilke data (flymix og støjtal) de fodres med.
Den europæiske Luftfartsorganisation ECAC er en organisation, det siden 1955 primært har beskæftiget sig med at sikre konkurrencedygtighed og vækst i den europæiske og internationale flytrafik. Som borger føler man sig derfor ikke betrygget i, at bekæmpelse af støj- og anden forurening står synderligt højt på organisationens agenda.
StopStøjen mener det er i strid med VVM-direktivet, at revision af en vejledning, der kommer til at få retsvirkning, sker i mindre tillæg fremfor i en samlet revision, hvor man kan vurdere den samlede effekt i en samlet miljøvurdering. Det øger risikoen for, at miljøbeskyttelsen af landets borgere og beskyttelsen af den private ejendomsret forringes vha. salamimetoden.
Konkret
Det fremgår i afsnit 2.1.1. i miljøvurderingen, at den foreslåede beregningsmetode kan betyde, at støjkonturer omkring flyvepladser nogle steder vil omfatte større områder end hidtil. På side 53 i miljøvurderingen konkretiseres, at forøgelsen af støjkonsekvensområderne realistisk vil være 21 – 24 %. Det ville sådan set være fint i tilfælde, hvor man anlægger en ny lufthavn eller flyveplads i et stort ubebygget område. For da ville et stort støjkonsekvensområde sikre, at der ikke blev bygget NYE boliger og planlagt anden støjfølsom arealanvendelse nær lufthavnen. Realiteterne er imidlertid, at man langt overvejende med den nye vejledning regulerer vilkårene for eksisterende lufthavne og flyvepladser med omkringliggende eksisterende byer og spredt bebyggelse i åbent land. Det betyder, at rigtigt mange byområder, boliger og rekreative områder vil blive omfattet af de 21-24% større støjkonsekvensområder, som lægger begrænsninger på grundejernes arealanvendelse.
Der bruges mange ord på, at grænseværdierne - også for støj om natten - har “til hensigt” at beskytte befolkningen mod negative helbredseffekter. Set i det lys kan det undre, at det ifølge tillægget kun skal “tilstræbes, at maksimalværdier for starter og landinger i natperioden kl. 22-07 ikke overstiger 70 dB i boligområder og rekreative områder” Det er da at sælge elastik i metermål. For de borgere, der er så uheldige at bo eller have sommerhus nær en lufthavn, er det helt afgørende, om de bliver vækket en eller flere gange om natten af høj larm.
Renere teknologi bør komme miljøet til gode. Det ville være tilfældet, hvis man gjorde støjkonsekvensområderne omkring flyvepladser og lufthavne mindre i takt med, at flyene bliver mindre støjende. Her sker præcis det modsatte. Flyene bliver mindre støjende, men lufthavnene gives større albuerum. Hvorfor sker det i vor tid, hvor der er kommet større viden om flyenes indvirkning på både klima og helbred samt luft- og jordforurening? Det er StopStøjens erfaring gennem mange år, at politikere gerne vil udvikle, vækste og imødekomme virksomhedernes behov og derfor “kommer til at se igennem fingre” med ulovligheder. Det sker desværre på bekostning af natur, miljø og sundhed. Se dette bilag, der fortæller, hvorfor fx. borgere i landsbyen Snoldelev-Hastrup føler sig dårligt behandlet af myndigheder og CPH. Det kan tilføjes, at lufthavnen ER begyndt at bruge den ulovlige baneforlængelse til større fly. https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ERU/bilag/186/2160815.pdf

På vegne af StopStøjen
Torben Hansen
Formand
Mobil: 6127 3518"
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: