En borger har klaget over de mange rundflyvninger med helikopter, der har generet Roskildes miljø her i sommer.
Derfor er Byrådet nu ved at finde ud af om det KAN (må) begrænse det, og hvis det gerne må, om det så VIL.

Og så har foreningen "STOP STØJEN", der især handler om lufthavnen i Skalstrup (Tune) lavet dette høringssvar.
Spændende om det får nogen effekt. Trods klimakrise oma, så er bevaring af så ubegrænset luftfart som muligt jo mærkeligt nok et som regel meget højt prioriteret hensyn.

"Høringssvar vedr. “Tillæg til vejledning 5/1994 om støj fra flyvepladser - høringsudkast m. miljøvurdering”

Generelt

Regulering af støj er et vanskeligt emne at forstå for ikke-eksperter, dels fordi støj opfattes logaritmisk og de færreste har en klar fornemmelse af, hvad fx 80 dB er, dels fordi reguleringen omfatter meget tekniske omregninger og gennemsnit over kortere og længere perioder med stilhed hhv voldsom støj. Dertil kommer, at resultaterne af støjmodeller fuldstændigt afhænger af modellernes forudsætninger, og hvilke data (flymix og støjtal) de fodres med. 

1. StopStøjen blev etableret på et borgermøde i januar 2004 og har derfor gennem årene opnået erfaring med støjproblematikker.  Foreningen repræsenterer i dag borgere i over 20 byer og landsbyer omkring Roskilde Lufthavn. Hvorfor er StopStøjen som forening ikke på høringslisten, når mindre relevante foreninger er det, og når man meget eksplicit sidst på høringslisten har husket samtlige lufthavne og flyvepladser i kongeriget? Kan StopStøjen få tilsagn om at komme på høringslisten fremadrettet?
2. StopStøjen vil gerne høre, om Miljøstyrelsen har gjort noget for specifikt at høre støjbelastede borgere i udarbejdelsen af dette tillæg? 
3. Har Miljøstyrelsen været i dialog med andre luftfartsinteresser end ECAC - fx danske lufthavne og flyvepladser, om udarbejdelsen af dette tillæg? 

Den europæiske Luftfartsorganisation ECAC er en organisation, det siden 1955 primært har beskæftiget sig med at sikre konkurrencedygtighed og vækst i den europæiske og internationale flytrafik. Som borger føler man sig derfor ikke betrygget i, at bekæmpelse af støj- og anden forurening står synderligt højt på organisationens agenda.

4. StopStøjen vil gerne vide, hvor mange andre lande i Europa, der er gået over til at benytte regnemetoden fra ECAC, og om Miljøstyrelsen selv vurderer, at metoden reelt giver eksisterende naboer til lufthavne bedre beskyttelse mod støj eller blot større albuerum til flyvepladser og lufthavne? 

StopStøjen mener det er i strid med VVM-direktivet, at revision af en vejledning, der kommer til at få retsvirkning, sker i mindre tillæg fremfor i en samlet revision, hvor man kan vurdere den samlede effekt i en samlet miljøvurdering. Det øger risikoen for, at miljøbeskyttelsen af landets borgere og beskyttelsen af den private ejendomsret forringes vha. salamimetoden.

5. StopStøjen mener derfor, at dette tillæg til vejledning skal annulleres, og at revisionen på dette område istedet indgår i forslag til en eventuel samlet revision, som det angiveligt allerede er besluttet at gennemføre.

Konkret

Det fremgår i afsnit 2.1.1. i miljøvurderingen, at den foreslåede beregningsmetode kan betyde, at støjkonturer omkring flyvepladser nogle steder vil omfatte større områder end hidtil. På side 53 i miljøvurderingen konkretiseres, at forøgelsen af støjkonsekvensområderne realistisk vil være 21 – 24 %. Det ville sådan set være fint i tilfælde, hvor man anlægger en ny lufthavn eller flyveplads i et stort ubebygget område. For da ville et stort støjkonsekvensområde sikre, at der ikke blev bygget NYE boliger og planlagt anden støjfølsom arealanvendelse nær lufthavnen. Realiteterne er imidlertid, at man langt overvejende med den nye vejledning regulerer vilkårene for eksisterende lufthavne og flyvepladser med omkringliggende eksisterende byer og spredt bebyggelse i åbent land. Det betyder, at rigtigt mange byområder, boliger og rekreative områder vil blive omfattet af de 21-24% større støjkonsekvensområder, som lægger begrænsninger på grundejernes arealanvendelse.

6. StopStøjen mener, det er en stor mangel, at miljøvurderingens Ikke-tekniske-resumé fortier de 21-24%, og at miljøvurderingen under Materielle goder ikke forholder sig til krænkelse af den private ejendomsret, som er i strid med Grundlovens §73 samt Menneskerettighedskonventionen. Grundejere/boligejere, der kommer ind under et nyt støjkonsekvensområde på 55dB - iøvrigt uden direkte nabohøring - mister således retten til fx at udstykke deres grunde og opføre nye/flere boliger, hvor de tidligere havde den ret. Det medfører både ødelagte drømme, investeringsmuligheder og fald i ejendomsværdien, som burde have været kvantificeret og behandlet i miljøvurderingen. 
7. StopStøjen mener, at grundejerne/boligejerne forud for udvidelse af støjkonsekvensområder bør sikres direkte nabohøring, tilbydes erstatning/mulighed for at forlange ekspropriation, og at bebyggelsesrestriktioner bør tinglyses på ejendommene, så nye ejere bliver bekendt med begrænsningerne i ejendomsretten. Det sker ikke i dag, hvorfor mange uanende har købt ejendom i støjkonsekvensområder med bebyggelsesrestriktioner eller har købt ejendomme som siden - uden ejernes vidende - er blevet pålagt bebyggelsesrestriktioner.

Der bruges mange ord på, at grænseværdierne - også for støj om natten - har “til hensigt” at beskytte befolkningen mod negative helbredseffekter. Set i det lys kan det undre, at det ifølge tillægget kun skal “tilstræbes, at maksimalværdier for starter og landinger i natperioden kl. 22-07 ikke overstiger 70 dB i boligområder og rekreative områder” Det er da at sælge elastik i metermål. For de borgere, der er så uheldige at bo eller have sommerhus nær en lufthavn, er det helt afgørende, om de bliver vækket en eller flere gange om natten af høj larm. 

8. StopStøjen mener derfor, at der skal være bindende maksimalværdier for starter og landinger i natperioden i boligområder og rekreative områder.

Renere teknologi bør komme miljøet til gode. Det ville være tilfældet, hvis man gjorde støjkonsekvensområderne omkring flyvepladser og lufthavne mindre i takt med, at flyene bliver mindre støjende. Her sker præcis det modsatte. Flyene bliver mindre støjende, men lufthavnene gives større albuerum. Hvorfor sker det i vor tid, hvor der er kommet større viden om flyenes indvirkning på både klima og helbred samt luft- og jordforurening? Det er StopStøjens erfaring gennem mange år, at politikere gerne vil udvikle, vækste og imødekomme virksomhedernes behov og derfor “kommer til at se igennem fingre” med ulovligheder. Det sker desværre på bekostning af natur, miljø og sundhed. Se dette bilag, der fortæller, hvorfor fx. borgere i landsbyen Snoldelev-Hastrup føler sig dårligt behandlet af myndigheder og CPH. Det kan tilføjes, at lufthavnen ER begyndt at bruge den ulovlige baneforlængelse til større fly. https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ERU/bilag/186/2160815.pdf



9. StopStøjen vil gerne spørge Miljøstyrelsen: hvad der gøres for at sikre lovgivningen overholdt ?, og hvad der gøres for at renere teknologi kommer miljøet til gode?

10. StopStøjen vil gerne spørge Miljøstyrelsen: hvad der gøres for at bedre & renere teknologi kommer miljøet til gode?

11. StopStøjen vil gerne spørge Miljøstyrelsen: er dette tillæg til vejledningen om støj fra flyvepladser blevet til på opfordring fra luftfartsinteresser eller har Miljøstyrelsen helt af egen drift  fundet behov for at indføre nye beregningsmetoder af miljøhensyn?

På vegne af StopStøjen

Torben Hansen

Formand

Mobil: 6127 3518"