Anbefalinger til insekthoteller

#’s til projektet: #AirBeeNBee #BeeBetter #BeeNice

En bi er ikke bare en bi

Generelt

Der er gennem tiden registreret 292 forskellige arter af bier i Danmark, heraf er ca. 50 af arterne ikke registreret i Danmark siden 1974. En af disse arter er honningbien, 29 arter er humlebier og de resterende 262 arter er enlige bier (også kaldet solitære bier).

Honningbien og humlebien lever i sociale kolonier med en dronning, arbejdere og droner (hanner), hvor det hos de enlige bier er hunbien, der laver en rede og lægger sine æg.

 

Generelt lever de vilde bier (humlebier og enlige bier) i åbne og tørre naturtyper som heder, overdrev og strandenge, men kan også findes i de lysåbne skovpartier, stævningsskov og naturskov, der bl.a. bruges som overvintringsområder for flere arter af humlebierne. De lysåbne naturtyper ligger spredt i kulturlandskabet og er presset som følge af tilgroning og tilførsel af kvælstof, der favoriserer fx græsser frem for blomstrende urter.

 

De vilde bier opdeles i enlige/solitære bier og humlebier. De enlige bier lever, som navnet antyder, alene, med én hun der sørger for sine separate redehuller med 6-12 æg. Humlebierne er, ligesom honningbierne, sociale, hvilket vil sige, at de er kolonidannende. Der er altså én dronning, der lægger æg, og et antal arbejdere der indsamler føde, og passer reden og yngel. Sidst på sæsonen fremkommer de nye dronninger og hanner.
For både enlige bier og humlebier gælder, at reden eller kolonien er ét-årig, og føres videre af larver eller overvintrende hunner (humlebierne og en enkelt familie (Apidae) af enlige bier, overvintre som parrede hunner), klækket sommeren før. Det er kun hos honningbierne, at kolonien samlet overvintre (er flerårige).

 

Humlebier

Humlebierne opdeles ofte i langtungede og korttungede bier – tungen har betydning for hvilke blomstertyper bien kan suge nektar fra. De langtungede bier er specialiserede i blomster med lange kronrør, som fx ærteblomster. De korttungede bier søger føde på blomster med korte/kortere kronrør som fx mælkebøtter og andre kurvblomstrede.

Humlebiernes redesteder er ofte forladte musehuller eller hulrum i stendiger eller træstubbe, der bliver holdt lune af solen. Vinterhiet er gerne nordvendt og i læ, for at sikre en stabil temperatur gennem hele vinteren.

 

Det er forholdsvist nemt at lave en humlebikasse, men til gengæld svært at få humlebierne til at flytte ind i kassen. Derfor er det vigtigt, at sikre, at der er redesteder tilgængelige i landskabet. Det er vigtig at beskytte og bevarer de gamle stendiger, og fjerne opvækst af træer på syd/sydvest/sydøst siden rundt om dem, for at sikre, at de fortsat er solbeskinnede (træet kan med fordel blive liggende i naturen, hvor der mangler dødt ved).

 

Enlige bier

Generelt kræver de enlige bier et habitat med ressourcer til føde-; rede- og evt. redemateriale inden for en relativt begrænset område, for at kunne gennemføre en livscyklus. Findes disse ikke, er det ikke sikkert at det lykkes hunnen at etablere en rede med yngel og evt. selv overleve sæsonen. De fleste enlige bier flyver kun få hundrede meter fra deres rede, oftest kun få meter.

De enlige bier er enten jordboende (de fleste arter), og bygger deres reder i jorden – en god redeplads for en jordboende bi, er på et tørt, sandet sted fx en skråning, en grussti, en gårdsplads, heder eller i skovkanter. De restende arter er hulboede og bygger reder i huller, fx under bark og sten, sneglehuse, hule strå og plantestængler, træer og mure.

 

I dette projekt, vil de boliger som foreslås lavet til bier, være til de enlige bier, da det er nemt at gå til, og giver størst chance for, at der flytter en enlig bi ind.

 

Husk – selvom at du nu inviterer de enlige bier ind i din have, skal du ikke være nervøs for at de stikker dig. De fleste af de enlige bier, er så små, at deres brod ikke kan trænge igennem vores hud. Desuden er de meget lidt aggressive, og vil kun stikke, hvis de bliver presset til det. Alle han-bier har ingen brod, og kan derfor ikke stikke – det gælder for både honningbier, humlebier og enlige bier.

 

Bestøvning

De vilde bier har visse fordele ift. honningbien. De langtungede arter er de eneste, der kan bestøve blomster med lange kronrør (fx lavendel, salvie og ærteblomster), og visse humlebier, er de eneste der kan bestøve planter fra natskyggeslægten (fx tomater, peberfrugter og kartofler), hvor der kræves en særlig ’buzz pollinering’/sonikering, hvor humlebien vibrerer med sine brystmuskler, og dermed ryster støvdrageren ved høj frekvens. Det kan de solitære bier og honningbier ikke. De vilde bier er også meget vigtige i jordbærproduktionen, da det kræver flere forskellige arter af bier og humlebier i forskellige størrelser, for at sikre det perfekte, ’runde’ jordbær.
Flere studier viser, at bestøvning af afgrøder forøges når der er vilde bier tilstede. Men også kvaliteten af de semi-naturlige habitater, der er tilstede i nærheden, har en betydning for antallet af arter og dermed den bestøvning bierne kan udføre.

I Europa er 84 % af vores afgrøder insektbestøvede, og det estimeres at bestøvningen er 165 milliarder kr. værd.

 

’Hoteller’

Ordet ’hotel’ er nok ikke helt det rigtige at bruge, da der ikke er tale om et sted, hvor bien kun opholder sig om natten, for dagen efter at finde et nyt sted at bo. Et mere passende navn er hus eller bolig, da hunbien jo lægger sine æg i hulhederne, som man laver til dem.

Du kan selv vælge hvilket ord du bruger, bare husk på, at ’hotellet/huset/boligen’ skal være permanent.

 

 

Enlige bier

Hvordan kan man lave boliger til de enlige bier?

De jordboende bier har brug for blotlagt jord et syd/sydøst/sydvest-vendt og varmt levested, og det kan enten laves ved at skrabe overjorden af på et område/areal, eller ved at man laver en jordvold. En jordvold skal efterfølgende sikres mod ødelæggelse og tilgroning, da det vil fjerne levestedet. Jorden hvor man laver dette, skal helst være sandet jord. Så skal man lave en jordvold selv, skal man blande sand og jord sammen, da de jordboende bier ikke kan grave sig ind i tung lerjord.

Laves levestedet inde i en skov, skal det gøres på et lysåbent sted i skoven, hvor det er sikkert, at solen når ned det meste af dagen, også når alle træerne har fået blade.

 

 

’Bi-hoteller’ til de hulboende bier, kan laves på flere måder – nogle kan laves med rør (fx tagrør eller bambus), der bundtes, så man har 20-30 rør sammen, i 15-20 cm længde (gerne forskellige længder sammen). Det er vigtigt, at rørene er lukket i enden.

 

Derudover skal der også være en eller anden form for ’halvtag’, og beskyttelse rundt om dem, for at de ikke blive våde. Her kan man evt. bruge et stykke nedløbsrør eller lignende, som hylster. Når man klipper rørene, kan disse også klippes skråt, så man ud over den ydre beskyttelse mod regn, også er en mindre beskyttelse af hvert rør. Husk at tjekke ’hotellet’ hvert år, om der er nogle af rørene, der bør udskiftes, da de med tiden bliver ødelagt af vejret – men smid ikke dem ud, der stadig er forseglede.

 

’Hotellet’ kan også laves ved at man tager en klods/stykke løvtræ, og borer huller i det – her er det vigtigt, at hullerne bores ind fra siden og ikke i endetræet (ellers kan bierne rive deres vinger på revnerne der kommer i træet). Man kan lave forskellige ’hoteller’ ved at lave forskellige størrelse huller (2-10 mm), da det kan tiltrække forskellige bier – jo bredere hul, jo dybere skal det være (omk. 15-20 cm). Her er det også vigtigt, at der er en endevæg i hullerne.

Lige meget om hotellet er lavet med rør eller boret i træ, så skal det stå fast/hænges fast så det sidder 1-1,5 m over jorden, så de vender mod syd/sydøst/sydvest.

 

Alt efter hvornår ’bi-hotellerne’ bliver lavet og sat op, er det ikke sikkert, at der flytter bier ind i år. Men sæt dem op på en syd/sydvest/sydøst vendt væg, når du kommer hjem med ’hotellet’, så det er klart til næste forår.

 

 

Sommerfugle

Generelt

Der er registreret 99 arter af naturligt udbredte dagsommerfugle i Danmark. For tiden (2019) regnes 66 regnes for fast ynglende, 21 regnes for tilfældige strejfere eller uregelmæssigt ynglende, og 12 regnes for uddøde. Af de 66 fast ynglende regnes ca. 35 for truede. Enkelte af disse tæt på at uddø i Danmark.

 

Dagsommerfugle kræver ofte meget specielle forhold for at klare sig - dvs. bestemte plantearter, der vokser under særlige forhold med sol, læ og måske bar jord, så det hurtigt bliver varmt og tørt for larverne, når solen skinner. Dagsommerfugle kan, afhængig af art, overvintre både som æg, små larver, pupper og voksne sommerfugle.

 

 

Hvordan kan man lave boliger til sommerfugle?

De fleste sommerfugle overvintrer som små larver. Overvintringen sker i vegetationen - på grene, bark, mellem visne blade og især dybt nede mellem urter og græs nær jordoverfladen. Husk derfor, at lade bunker af visne blade ligge (læg dem evt. i bunker i haven), og hvis det er nødvendigt at slå græsset sidst på efteråret, at sætte skæret højt.

 

Nældens takvinge, dagpåfugleøje og sørgekåbe overvintrer som voksne sommerfugle i huler, uopvarmede rum brænde- og stammestabler, kvas, stenbunker og jættestuer. Man kan lade sit brændeskur stå åbent om efteråret, for at sommerfuglene kan finde vej ind, lukke for vinteren, og lade døre står åbent igen til foråret.

Bor man ude på landet, er det også forholdsvist nemt, at få fat i sten, hvis man vil lave en stenbunke i haven – spørg evt. den nærmeste landmand, om du må hente nogle af dem, som han alligevel samler sammen hver forår. Se længere nede, hvordan man laver et kvashegn.

 

Citronsommerfugl, det hvide C og admiral overvintrer som voksne sommerfugle i tæt løv - ikke mindst vedbend. Både i skove og haver er kvas, stengærder, sten- og stammebunker, vedbend og stedsegrønne buske og træer gode gemmesteder for disse arter. 

 

For alle andre arter af dagsommerfugle er ugødskede og usprøjtede arealer med vilde planter, sol, læ, varierende fugtighedsforhold og pletter med bar jord, sten, grus eller sand generelt fremragende levesteder. Arealerne behøver ikke være ret store. I en privat have kan 50 kvadratmeter gøre en stor forskel. Dagsommerfuglesteder kan let indrettes både i skove og i private haver. 

 

For at lokke sommerfugle til din have, skal der være masser af netkarplanter i hele sæsonen, og det skal helst være danske arter (kun danske arter, hvis du vil have dem til at yngle i din have også).

De absolut bedste nektarplaner er: alm. knopurt, anis-isop, blåhat, farvegåseurt, hjortetrøst, høstborst, isop, lavendel, lægeoksetunge, lægealant, merian, sommerfuglebusk, tusindstråle

Se link nedenfor til hvilke flere plantearter, som er gode at have i haven.

 

 

Andre initiativer, der er gode for mange insekterne

For flere insekter er kvasbunker eller kvashegn et dejligt levested, og det kan huse mange forskellige arter. Derfor er det en god idé at lave sådanne nogle, både på de lysåbne arealer og i skovene. Skal det være ’pænt’ kan man nemt lave et hegn ved at banke 4 pæle i jorden, hvor pælene to og to står tæt på hinanden (ca. 50 cm) og de to andre står 1-1½m væk. Herimellem lægges grene/kviste af forskellige størrelser, og da det falder sammen henover sæsonen, kan man om foråret lægge nye grene på. Og det fortsætter man bare med hver gang man har nyt grenaffald. Man kan også lægge større stykker træ end grene og kviste. Visne blade og græstørv kan også lægge i bunken. Man kan også bare lægge sine grene og kviste i en bunke i haven, det behøver ikke være mellem 4 pæle.

Generelt skal kvashegn helst stå i skygge, da de arter der kan tænkes at flytte ind her, er arter der godt kan lide, at der er køligt og fugtigt.

Lige så snart man laver et kvashegn, er der insekter der er klar til at flytte ind. Derfor er det også vigtigt, at kvashegnet bliver placeret et sted, hvor man ikke regner med, at det skal fjernes fra igen.

 

 

Stendynger/gærder og jorddiger er også gode levesteder for mange insekter og dyr. Har man et gammelt stengærde i sin have, er det et vigtigt levested, og man skal bare lade det være. Man kan evt. fjerne opvækst af træer og buske, hvis de bliver for dominerende og giver for meget skygge på gærdet.

Generelt

For alle de bestøvende insekter gælder det, at det er vigtigt at der er mange forskellige blomsterplanter, der blomstrer fra tidligt forår til sensommeren, så der er mad til dem, i hele den sæson hvor de flyver.

Det er også en rigtig god idé at have vand i haven, både til insekter men også til de andre dyr i haven. Det kan bare være en potteunderskål, hvor der ligger nogle sten i, så insekterne kan lade på dem, og drikke.

Desuden er det vigtigt ikke at brug nogen form for gift i haven, da det meget skadeligt for både insekterne og havens andre dyr.

 

 

Relevante links

 

 

 

  • Giftfri Have www.giftfri-have.dk

 

 

 

 

 

 

 

Tak for hjælp til at udarbejde dette dokument til

Henning Bang Madsen

Michael Stoltze

Maria Gram – Vildebier.dk