Langben Rises høj Bjørn Petersen

Den lille Birkede Skov ligger på begge sider af jernbanen og rummer stor vandsalamander, andre arter af padder og sommerfugle som kejserkåbe. Skoven er omkranset af et stengærde og langs kanten står mange gamle træer bl.a. bøgetræer med tøndersvampe. I den sydlige del af skoven ligger langdyssen Langben Rises Høj – rise er et gammelt ord for kæmpe. Skoven er privatejet, så man må kun færdes på etablerede stier, som findes på begge sider af jernbanen.

Skoven er en del af et større skovkompleks og grænser direkte op til Klosterskov på ca. 230 ha i Køge Kommune og i nær forbindelse med andre store skove.

Ved Amager Huse ligger flere seværdige småskove. Ved Viby ligger Kildemosen med den sjældne dråbehvepsebi, som kun findes få steder i Danmark.

Adgang

Der er adgang til stierne i Birkede Skov fra Møllevej og Svenstrupvejen (over for Mosevej).

Kejserkåbe (han) Søren Rosenberg