Himmelev Bæk
Gode stier langs bæk i varieret naturHimmelev Bæk er et lille vandløb, som fra Trekroner Sø løber forbi enge, overdrev, levende hegn, en dam, lidt skov og flere marker. Bækken løber under Slæggerupvej. Bag om vandværket kan man gå godt en kilometer nordpå ad en grusvej med udsigt til bl.a. to dysser fra stenalderen.
Ørreder gyder i bækken, som i 2020 fik et naturmæssigt løft af Fishing Zealands Grusbanden og frivillige borgere, som udlagde gydegrus og skjul til gavn for ørreder.
Adgang
Der er adgang til Himmelev Bæk fra stisystemet i Trekroner og fra vandværket på Slæggerupvej. Parkering er mulig i Trekroner eller tæt på vandværket.