Hvedstrup
Udsigt, gravhøje og genoprettet naturLandsbyen Hvedstrup, hvor kirken næsten spejler sig i gadekæret, er pausested for mange cykelryttere og udgangspunkt for flere småudflugter.
Gammelsø
Gammelsø lidt nordøst for byen er mose med eng, rørskov, vandflader, gamle tørvegrave, pilekrat og højskov.
Adgang: Der er adgang fra Hvedstrupvej ad to markveje.
Hvedshøj
Hvedshøj er områdets største gravhøj, der rækker seks meter op i landskabet og giver en vid udsigt. På den næringsfattige gravhøj vokser bl.a. tjærenellike. En sti fører mod syd til et vådområde med ande- og vadefugle og udsigt fra et fugletårn.
Adgang: Der er adgang via p-plads på Hvedstrupvej.
Langdysser
Ved gården Enemærke lidt nord for Hvedstrup ligger to langdysser i et område med vedvarende græs. Dysserne er tilgængelige ad stien nord for Hvedstrupvej 40.
Mellem Hvedstrupvej og Gundsølille går to stier forbi moser, marker, levende hegn og udsigter.