Butsnudet frø Danmarks Naturfredningsforening/Kristian Ørsted Pedersen

Mellem Ågerup og Store Valby løber Kildemose Å. En nordlig grussti går gennem HOFORs område for vandindvinding, der ligger som en usprøjtet og ugødet fugtig eng. Engen har mange ynglende fugle. Fra den sydlige asfaltsti har man udsigt til en gravet sø med mange vandfugle. I området er der butsnudet, spidssnudet og grøn frø samt hjertegræs og nøgleblomstret klokke, som begge er sjældne. Et overdrev med en tokamret jættestue ligger cirka 150 m nord for åen, og der er adgang fra stien mod Gundsølille.

Adgang

 Der er adgang til Kildemose Å via stier fra Ågerup, Gundsølille og St. Valby.

Grøn frø Danmarks Naturfredningsforening/Marianne Krag Petersen