Lønager Strandpark
Fjordlandskab på tæt holdLønager Strandpark er et stykke fredet natur i Jyllinge Nordmark med god plads til fritidsaktiviteter og leg. Nord for strandparken findes en strandeng med flere sjældne planter, f.eks. nikkende kobjælde og strand-nellike. Der er god udsigt over Roskilde Fjord og de mange fugle.
I det 11. århundrede blev Skuldelevskibene sænket nord for Lønager Strandpark. Dengang stod vandet så højt, at Værebro Å kunne besejles af en krigsflåde. Siden har land og fjordbund hævet sig. Rester af vikingeskibene kan i dag ses på Vikingeskibsmuseet.
Adgang
Der er adgang fra Osvej og ad stranden fra Værebro Ås udløb i nord og fra bl.a. Jyllinge i syd.