Nanna Høegh Wenzell

Ramsødalen er en tunneldal skabt af smeltevand under en gletsjer i den seneste istid. Ramsødalen er et internationalt fuglebeskyttelsesområde udpeget specifikt for bl. a. rørdrum og rørhøg. I 2004 blev en strækning på ca. 5 km fredet.

Naturen er varieret med eng, krat, rørsump, overdrev, søer og moser: Gadstrup Mose (tidligere tørvegrav), Brordrup Mose, Ramsømagle Sø, Ramsø og Øster Syv Mose. Der er et rigt plante- og dyreliv med mange forskellige fugle. Rørhøgen yngler i dalen og den sjældne sumpgræshoppe findes i Øster Syv Mose.

Fra Svanevej i Gadstrup er der stier ind i Gadstrup Mose. Herfra og fra Ramsømaglevej kan man gå til fugletårnet ved Ramsømagle Sø. Forbi Ramsømagle og nordpå ad Brordrupvej når man en sti stik vest til fugletårnet ved Øster Syv Mose. Gudernes Stræde følger Ramsøstien gennem dalen.

Adgang

Der er busstop og togstation i Gadstrup, og p-pladser i bl.a. Gadstrup og på Ramsømaglevej.

Blåhals Henning Høst
Rødrygget tornskade Henning Høst
Brudeand Henning Høst
Isfugl Danmarks Naturfredningsforening/Lars Gejl
Rørdrum Henning Høst
Nanna Høegh Wenzell
Vandrikse Henning Høst
Nanna Høegh Wenzell