Lovovertrædelse betaler sig ikke.
Læserbrev om hvordan planlovene og klagesystemet fungerer - i anledning af et læserbrev med nogle forvirrede og måske forvirrende begreber.Lovovertrædelse betaler sig ikke
Vi skal ikke blande os i Lars-Christian Brasks uenigheder med Jens Børsting og kommunens forvaltning og landets love.
Men læserbrevet "Replik til Børstings svada" i Roskilde Avis d. 9/9 nævner noget om "en meget sen, hvis ikke for sen, "behændig" klage fra Danmarks Naturfredningsforening" iflg Brask kom klagen "behændigt" klokken fem minutter i tolv, eller -hvis man spørger andre - klokken fem over tolv. Altså en indsigelse, som derved understøtter den holdning, som forvaltningen var for".
Flere detaljer i dét kan måske forvirre læsere (og skyldes måske forvirrede opfattelser af hvordan klagesystemet og planlovene osv fungerer).
Det er ikke mærkeligt, hvis der er noget forvirring om det, for det er ret indviklede systemer med nogle indimellem sære byrokratiske detaljer.
Vi benytter gerne anledningen til at fortælle lidt om de dele, vi har berøring med.
Klager over tilladelser i hh t planlovene skal indtastes til "Nævnenes Hus" på en bestemt, ret "firkantet" portal, hvor en AI-"robot" tager imod dem. Den smækker i præcis kl 24.00.00 på datoen for sidste frist. Alt hvad der indtastes bare 1 sekund senere afvises helt automatisk og bliver aldrig taget i betragtning.
Så de -spændende men ubenævnte- "andre" der vil svare noget andet kender ikke systemet (og dét er jo en ærlig sag).
Det er -såvidt vides- også sådan at ingen overhovedet kigger på indkomne klager inden fristens udløb. Ihvertfald sker der ingen sagsbehandling og ingen vurdering før. Så det gør absolut ingen forskel om en klage indtastes 5 sekunder, minutter, timer eller dage inden seneste frist kl 12 midnat.
Brask gør et nummer ud af de "5 minutter i 12", men der er rent faktuelt ikke noget "behændigt" ved det. Tvært imod kan det være lidt ubekvemt for den, der sender klagen, ligesom da man først fik lavet sine skoleopgaver i sidste øjeblik.
"Behændigt" er et mærkeligt ord at bruge flere gange om noget for sagen helt betydningsløst. "Keine Hexerei, nur behändchkeit" sagde tryllekunstnere i gamle dage. Det behøver måske ikke være ment som insinuation, der skal få nogen til at forestille sig en eller anden konspiration som Brask og "andre" kender til, men ikke vil røbe. Det kan også bare være en ubehændig sprogbrug.
På den anden side bliver det koblet sammen med at DNs klage skulle "understøtte" forvaltningens "holdning".
Men DNs klage handler ikke om at understøtte nogen; den handler om at planlovene ikke var overholdt. Klagenævnets opgave var at undersøge om de var det, og konklusionen var klar: Byrådsflertallets beslutning var lovstridig. Sådan som forvaltningen vistnok havde gjort opmærksom på; nok næppe som en "holdning", men som et faktum baseret på lovfaglig viden. (Synsning er stadig ikke = viden, selvom nogle synes det.)
Det havde DNs lokale dygtige, men ulønnede plan-frivillige også erkendt og redegjort for, måske / måske ikke først endeligt kl 23.55; det er som nævnt uden enhver virkelig betydning.
DN Roskilde modtager alle myndighedsafgørelser om "fysiske" forhold i kommunen. Vi "screener" dem og kigger nærmere på en del af dem. En lille andel påklager vi. Landets andre afdelinger arbejder i princippet på samme måde. På landsplan får DN medhold i ca 70 % af alle klagesager. Var det 100%, var det nok fordi for mange gik upåklaget hen. Ideelt set burde procenten måske være ca 50 - for det store ulønnede arbejde er jo en slags kvalitetskontrol af myndighedsafgørelser. Vi tjækker om noget ser ud til at være forkert - klagenævnene undersøger det nærmere og konkluderer; undertiden indgår et element af holdning / vurdering / afvejning. Så 50% medhold ville vise nøjagtigt hvor "grænsen" gik. DN klager altså måske lidt for lidt, kan man sige. Helt generelt er der nok snarere for lidt kvalitetskontrol med politiske beslutninger end for meget.
Denne sag var klokkeklar: Dispensationen stred mod nogle planlovs-principper, alle er underlagt indtil de evt ændres.
Lige netop denne sag var lidt ekstra vigtig, fordi det kan blive et skråplan, hvis det rygtes at handler man i direkte strid med en regel, man ikke synes om, så får man da bare byrådets tilgivelse og så er der nok ingen, der opdager det.
Vi tror på værdien af lighed for loven. Eller skal lovovertrædelse give fribillet til nemmere vilkår end andre kan få?
Venlig hilsen på vegne af Danmarks Naturfredningsforening Roskilde
Bjørn Petersen 2982 6512 roskilde@dn.k
