Biodiversitet eller ej

Biodiversitet eller ej?

Bidrag til forvaltningsplanen for den urørte Boserup skov.
Fra Bjørn Petersen - brugerrådsmedlem og formand for den lokale DN-afdeling.

I Boserup skov er der ét stort dominerende problem for biodiversiteten: Stigende dominans af ær / ahorn / Acer pseudoplatanus.
Som der står i den nyeste version af skovtursfolderen: "Bøgen er det mest dominerende træ i skoven, men på sigt vil æren, (ahorn), overtage denne rolle."

Der står også: "I øvrigt vokser alle de mest almindelige skovtræarter i skoven, og skoven opleves
derfor meget varieret og er levested for et stort og forskelligartet dyre- og fugleliv."

(og så står der en del om skovens meget righoldige kulturhistorie, som er med til at give skoven nogle ganske særlige og egne kvaliteter - der også tildels har sat aftryk i naturhistorien. Og noget om den megen rekreative aktivitet i skoven).

Ær på Midtsjælland

Det er velkendt at meget få (danske) arter trives sammen med ær. I modsætning til de fleste andre af træerne i Boserup, så har ær kun meget få arter af insekter, leddyr, fugle, pattedyr, svampe, mosser eller laver tilknyttet, og der er heller ikke ret mange planter, der kan trives i deres tætte skygge og ugæstfrie førne (døde blade). De vokser typisk op i så tætte bestande at også menneskers færdsel hæmmes, når de når en alder på måske en halv snes år. Man kan dårligt mokke sig frem mellem de mange tynde men seje stammer pr kvadratmeter. Hjortedyr kan godt spise af deres blade og skud, men de foretrækker dem ganske afgjort ikke.

Overalt på midtsjælland , hvor ær overtager rollen som den mest dominerende art, ændres oplevelsen af variation og forskelligartet dyre- og fugleliv naturligvis. Til oplevelse af ensartethed og artsfattigdom. Bl a svinder svampediversiteten meget voldsomt. Om en del af mycelierne kan overleve i en slags vegetativ ventetid er måske muligt. På de større og større ærdominerede flader vil de ikke sætte ret mange frugtlegemer, og de mykorrhiza-afhængige arter vil nok i høj grad stå helt af.
Det er sørme ærgerligt.

(Også på Østsjælland + sikkert mange andre steder i Danmark virker ær som en ren gift på biodiversiteten - Ahl Plantage ved Ebeltoft er et træls eksempel, jeg for nylig har oplevet. Om det gælder overalt i Danmark ved jeg ikke. Måske er der nogle steder jordbunde eller andre forhold, som gør situationen anderledes. Jeg tror det dog ikke.)

---------------------------

Hensyn til biodiversitet
Der er noget paradoksalt ved at erklære en skov under ær-angreb for urørt af hensyn til biodiversitet.
Jo flere ær, desto færre arter indenfor alle artsgrupper.
Jo mindre indgreb mod æren, desto værre for biodiversiteten.
Man burde bruge mange resurser på at hjælpe artsmangfoldet imod den ulige konkurrence - hvis man altså virkelig for alvor vil investere reelt i at standse tabet af biodiversitet.
På arealer med aktuel dominans eller truende dominans af ær, er urørthed et af de allermindst egnede midler til at standse tab af biodiversitet. Tvært imod vil det være et fremragende middel til at øge det tempo, som arter forsvinder fra området med.
I Boserup skov kan det nemt konstateres meget klart og tydeligt at biodiversiteten kun i meget ringe grad har været truet af den vedproduktion, der har fundet sted de sidste mange år. Men at den pågående og stærkt tiltagende opvækst og spontane spredning af ær i meget høj grad har forringet biodiversitet og variation generelt. Samt at dén trussel aktuelt er i stærk stigning, hvorimod den relativt ringe trussel fra vedproduktion i forvejen allerede er stærkt reduceret.
Udpegningen til urørt har således udpræget symbolkarakter, og medmindre der iværksættes målrettede tiltag mod den spontane (urørte) konvertering til ær-dominans, vil den symbolske udpegning ledsages af et parallelt forløbende svigt af biodiversitetshensynet (jvf Rio-konventionen). Hvis man altså ser på de konkrete realiteter istedetfor teoretiske principper.
Men realisme kan jo være dyrt.

Omkostninger
At fjerne al ær fra Boserup skov ville naturligvis være meget dyrt, når man ser hvor enormt mange der allerede er og hvor tæt de allerede står - og yderligere betænker hvor sejlivede de er (gode til at modstå fældning og skyde igen fra stubben), og hvor ekstremt frodigt, de formerer sig ved at så masser af flyvende frø - fra en alder af måske 20 år.
Det er selvfølgelig ikke realistisk at fjerne alt, og slet ikke på én gang. Men måske kunne man med målrettede investeringer opnå
- dels gennem en årrække at fjerne alle frøkilder i skoven;
- dels at kværne en del af de tætte opvækster på steder, hvor de i særlig grad truer værdier af biomangfold eller oplevelse eller kulturhistorie.
Det er givet at fri urørt succession på sådanne steder i den næste lange fremtid vil føre til at de andre træer med samt deres følgearter vil mindskes kraftigt, og at fx lysninger, udsigter etc vil blive tillukkede, vanskeligt tilgængelige og artsfattige. Altså det modsatte af biodiverse.

Et undertiden fremført argument imod at ofre seriøse resurser på at tage æren alvorligt, er at "noget tyder på" at efter en generation (eller flere?) af ær, har bøgen måske en evne til at komme igen under æren og gen-overtage dominansen.
Det er vistnok "noget", der endnu mangler tydelig entydig evidens, og det er vistnok også uklart om det i givet fald gælder under alle forhold eller kun specielle. Måske er det en tendens på visse jordbunde, men ikke andre; og måske afhænger det også mere eller mindre af tilfældige udsving i vejrliget og måske andre forhold.
I øvrigt så er de biologisk mest værdifulde dele af Boserup ikke de rent bøgedominerede flader, men netop især dem med flere træarter i blanding. Om "noget" også "tyder på" at dé har tendens til måske at komme igen efter den biologiske ær-kenvandring, har jeg aldrig hørt tale.
Hvorom alting er, så er Boserup ikke i en situation, hvor lokalt truede arter som uddør af mangel på egnede levevilkår under ærerne, kan genindvandre når (hvis) ærdominansen går over af sig selv om måske ???? år.
Boserups truede arter uddør om kap med vore forsøg på at hjælpe dem gennem de spændende og vigtige forsøg med veteranisering og stævning, der prisværdigt foretages. Det er nu, de har brug for aktiv hjælp; ikke når de først har fået deres levesteder ødelagt eller er blevet udkonkurreret

Det er ikke bare fremtidsperspektiver; det er allerede meget tydeligt, fx under eftersøgning af svampe, at forringelsen af levesteder er fremskreden på ret store arealer. Flere steder finder man simpelthen næsten ingen svampefrugtlegemer, fordi skovmiljøet har et tydeligt ær-præg. Lignende forhold gælder urtefloraen på store områder.
Nogle steder står de små ærplanter så tæt at deres blade skaber en næsten heldækkende mosaik henover jorden. Det er selvfølgelig skidt for såvel urter og svampe som for insekter, fugle og pattedyr. Og skovgæster. Når de vokser sig større vil nogle vel gå ud, men erfaringsmæssigt vil de overlevende stå tæt nok til fortsat at udelukke næsten al sommersol fra jorden, det meste færdsel fra områderne og enhver mulighed for udsigt / indsigt.

Forslag:
Jeg vil foreslå at man tager en mere klar og detaljeret stilling til hvordan MST skal forholde sig til den største aktuelt reelle trussel mod biologiske, rekreative og andre værdier i Boserup skov: ærens stigende dominans. Det vil være langt mere relevant end den symbolske og i store træk ligegyldige (men for så vidt ganske uskadelige, og sådan set sympatiske nok) urørtheds-status.

En måde at detaljere MSTs stillingtagen på kan eventuelt være en detaljeret kortlægning af:
* Ærdominerede områder i skoven
* Frøkilder, der endnu ikke er fældet
* Områder af særlig høj værdi - biologisk (fx bl a mykologisk) samt rekreativt / æstetisk og kulturhistorisk.
* Sandsynlige spredningsveje for etableret ær, som ved modenhed vil sprede frø.

Det er nok sandsynligt at en sådan kortlægning (eller noget lignende) enten allerede findes - eller at der eksisterer viden, som relativt let kan indarbejdes i et oversigtskort.

Af mulige driftstiltag til at imødegå den akut truende forarmning vil jeg foreslå at der prioriteres midler til:
* Fældning af alle nuværende og snart kønsmodne frøkilder - i en behagelig stående arbejdshøjde. * Samt opfølgning, da de jo desværre skyder meget villigt. Med stubbe på fx 1,5 m er det forholdsvis nemt at slå nye skud af med passende mellemrum. Måske kan frivillig (=ulønnet) arbejdskraft inddrages som hjælp til dette tidkrævende, men nemme og hyggelige arbejde.
* Optrækning med rod af mindre ær på udvalgte områder af særlig udvalgt værdi. Også dette kan måske delvist organiseres som frivilligt (=ulønnet) arbejde med hånddrevne extractigatorer.
Boserup Stævningslaug er ved at opbygge erfaringer med at inddrage både skoleklasser og grupper af voksne entusiaster i dette arbejde.
* Det må også kunne være relevant at rodoptrække ær maskinelt på steder uden sårbar bund - fx måske på det -såvidt jeg umiddelbart kan se- biologisk trivielle, men landskabsæstetisk værdifulde skrånende terræn sydvest for "Dyremosen".
* Forsøg med skovgræsning i mindre folde.
* Andre forsøg på at udvikle effektive metoder til bekæmpelse af den aggressive arts spredning. Effektive metoder vil i givet fald også kunne få stor værdi på andre områder, hvor ær truer biodiversiteten langt mere end fraværet af skovdrift.

Med venlig hilsen og varme forhåbninger
Bjørn Petersen - brugerrådsmedlem og formand for den lokale DN-afdeling.