Dyr og dårlig symbolik

Tilføjelse 12/1 '21 til nedenstående: 
Forslaget blev vedtaget, men skal først effektueres 2022. Antagelig skal forvaltningen i løbet af 2021 forberede inddragelsen af frillige. Hvis den del af den usaglige plan lykkes godt, er dét én god ting med i sig selv gode perspektiver. 
  Et andet godt perspektiv er, at når man gerne må bekæmpe rationelt og effektivt i år, vil der formentlig være meget lidt tilbage til den langt usikrere efterfølgende bekæmpelse.  Et tilstrækkelig godt forarbejde kan betyde at det faktisk bliver realistisk for ulønnede og lønnede i forening at holde pileurterne nede på kommunens arealer, og måske endda udrydde de sidste rester i løbet af en årrække.
  Man må altid prøve at få det bedste ud af situationen.
  Og så ville det sørme være godt, hvis man ville indrette symbolpolitikken på nogle løsninger, der rent faktisk hjalp på nogle reelle problemer. Det burde ikke være for meget at ønske.

"Socialdemokratiet stillede forslag om, at der skal udarbejdes en budgetblok til budget 2022, hvor der stoppes for brug af pesticider. Hertil afsættes én mio. kr. årligt. Der skal inddrages frivillige i at bekæmpe invasive arter. En status skal forelægges Klima- og Miljøudvalget et år efter igangsættelse.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget."

Skrevet i december '20:
På onsdag d 16/12 skal byrådet "drøfte" et forslag om at bruge 1 million kr årligt på en dyrere og dårligere metode til at bekæmpe de stærkt problematiske og modstandskraftige invasive arter japan-pileurt og kæmpepileurt.
Forvaltningen, der rent faktisk ved noget om emnet, har lavet et notat (se link nedenfor) som klart beskriver, at ved at bruge (skønnet) 1 million kr årligt på metoder, der dokumenteret skader biodiversitet mere, skæmmer naturen mere og er betydeligt mindre effektive, kan man med ret stor sandsynlighed ikke hindre at problemerne (der medfører en hel palet af skadevirkninger på natur og bygninger) forværres.

Bruges skønnet 200.000 kr årligt (til at rydde bevoksninger og bortgrave stenet jord o.l. så man kan rodstikke kæmpebjørneklo istedetfor at giftpensle på utilgængelige steder), kan de meget spredningseffektive pileurt-arter rent faktisk udryddes med målrettet forgiftning uden ekstra udgifter og ekstra skader på naturen. Sådan som det er sket med succes mange steder.
Vel at mærke uden at arealer i årevis tildækkes med folie, der også dræber al anden vegetation og udelukker insekt- og andet liv, og uden at transportere store mængder materiale (med insekter og kryb) til forbrænding, og flytte jord og plastmåtter og sandsække omkring i naturen.

En del af de 1.000.000 eller 800.000 ekstra kr. årligt skal efter forslaget bruges til at inddrage frivillige i arbejdet. Hvordan de så lige skal overbevises om at arbejde målrettet og årvågent med ineffektive metoder, der kræver ekstraordinær omhu og punktlighed for (alligevel kun temmelig usikkert) overhovedet at virke. Forhåbentlig er der ikke mange der hopper på dét vildspor. Frivillig naturpleje kan skabe store værdier, hvis man laver noget fornuftigt med de rette metoder, så lok endelig ikke  de frivillige til misforståelser.

Hvis fejlinvesteringen går ud over kommunens naturafdelings (og de frivillige borgeres) rigtig gode indsatser med at etablere paddevandhuller, græsningsfolde, opspore skadeplanter, rådgive lodsejere og meget andet godt, så vil den ikke kun skade direkte (ved at hindre rationel og effektiv bekæmpelse af pileurtarterne), men også indirekte ved at naturen bliver dobbelt taber.

Alle naturelskere og alle rationelt tænkende borgere må håbe at byrådet lytter til saglige argumenter istedetfor fængende forenklinger uden substans. I Roskilde Avis's artikel citeres nogle udsagn, der afspejler massiv uvidenhed / misforståelse om emnet. Det er ingen skam at være uvidende om specialiserede emner, men at negligere solid rådgivning fra folk med detaljeret reel viden kan få slemme konsekvenser.

De foreslåede alternative metoder kræver på lidt større bevoksninger en del kørsel med tungt materiel og en del gravning og transport af tung jord. Forvaltningens notat nævner ikke at dét vil medføre en del CO2-udslip, som nogle relativt enkle giftsprøjter slet ikke kan sammenlignes med.
Klima- og miljøudvalget ser heller ikke ud til at have tænkt over dét.
Dette grave- og transportarbejde vil iøvrigt også følge af modellen med at afskaffe den meget begrænsede pensling af kæmpebjørneklo på arealer, hvor rodstikning er praktisk umulig pga for mange sten og rødder.

RoundUp er vist at være kræftfremkaldende for mennesker, når det kommer ind i os. Ikke når det anbringes korrekt på og i de planter, det skal slå ihjel (og ikke de øvrige på arealet).
Det "ender før eller senere i grundvandet" når det bruges på befæstede arealer som fx privates gårdspladser og indkørsler. Ikke -eller måske? i stærkt begrænsede mængder?-, når det pensles direkte på de farlige planter. Det er også skadeligt for livet i søer og vandløb, og derfor er der særlige regler for brugen tæt på dém. Fornuftigt.
I landbruget bruges langt større mængder af en hel palet af sprøjtegifte med forskellige skadeprofiler på det vilde liv, mennesker og grundvand. Fordelt direkte ud på kun delvist plantedækket jord. Også "befæstede arealer" som private indkørsler osv får store doser. Ofte udført af folk, der ikke er uddannet til at gøre det rigtigt. Man kan undertiden se i felten at der er sprøjtede pletter eller striber, hvor private har gået og sjasket. Det ses ikke, hvor kommunens folk har bekæmpet.

Byrådet lægger gladeligt planer for kunststof-sportsbaner til fx boldspil og ridning - hvor tonsstore mængder plastic med mange indbyggede miljøgifte hvert år spredes til miljøet og tilsidst ender som mikroplast.

Ligesom at fx antibiotika er meget skadeligt at få spredt unødigt, men særdeles fornuftigt at bruge målrettet når der ér infektion, så er glyfosat særdeles fornuftigt at bruge på fornuftig vis til formål hvor alternativerne er både dyrere, dårligere OG mere skadelige for natur, miljø og klima. Trods dets populære og fortjente rolle som skurk. Det er bare ikke en værre skurk end mange andre; blot alt for udbredt og ukritisk brugt.
  Ligesom at det er hazard at bruge antibiotika "forebyggende" i svineopdræt eller tandpasta og opvaskemiddel, men fornuftigt ved fx lungebetændelse, så er der masser af ukloge anvendelser af RoundUp, men også nogle (få), hvor det er det fornuftigste valg.

Vores største bekymringer ved forslaget er de tildækninger og omgravninger af hidtil blomstrende og svirrende arealer. Der bliver hverken en blomst eller en bi i årevis. OG at de penge der spildes på ren symbolik med i praksis negative miljøeffekter går fra nogle af de gode naturaktiviteter, som forvaltningen brænder for. Netop derfor har den rent sagligt fundet en naturvenlig balance mellem forskellige hensyn.

Vi må lokalt beklage at "nogen" i vores forenings (DN) sekretariat måske er medskyldige i at forføre udvalget til usaglig populisme - ved at køre en kampagne om at kommunerne skal ophøre med al RoundUp-brug. Uanset til hvilke fornuftsformål og på hvilke ansvarlige måder og steder. DN plejer ellers at holde sagligheden og fagligheden højt.
(OK, der er selvfølgelig også kommuner, der fladesprøjter og på befæstede arealer, men her i Roskilde, hvor forvaltningen allerede har fundet nogle fornuftige principper, (bl a at kæmpebjørneklo bekæmpes med rodstikning pånær hvor det er helt umuligt pga rødder og sten), skulle vi da nødig tabe kampen mod de skadelige arter for en signalgivnings skyld.)

Forhåbentlig har vi her rådet lidt bod på den vildledning. Og hjulpet byrådet på rette spor. Vi er naturligvis meget villige til at uddybe og forklare nærmere. Tilfældigvis har vi nemlig ekspertise i vor afdeling, som faktisk ved noget reelt om emnet.

Er der stemmer i sådan et forslag?
Forhåbentlig ikke, for selvom det er et populært og letfatteligt symbol at forbyde et hadeobjekt, så vil det med garanti give dårligere natur og mere klimagas i Roskilde uden at hjælpe en tøddel på grundvandet eller kræfttilfældene.

------------------

pkt 350 https://roskilde.dk/dagsorden-og-referat/moeder/byradet-16-12-2020-kl-1700

Ikke mindst bilaget hertil.
--------------------------
Omtale i Roskilde Avis 9/12:

https://www.e-pages.dk/roskildemidtuge/762/

Avisartikelteksten fra Roskilde Avis 9/12:

Inden for det seneste år har 17 danske kommuner besluttet at stoppe brugen af sprøjtegift, men Roskilde Kommune bruger fortsat aktivstoffet glyphosat, som indgår i det omdiskuterede pesticid Roundup.

Kommunen bruger ikke pesticider generelt i ukrudtsbekæmpelsen, men derimod gives særlig dispensation til bekæmpelse af invasive arter som kæmpe bjørneklo og store pileurtarter som japansk pileurt.

Pest eller kolera
Forvaltningen vurderer, at et stop for brugen af Roundup til bekæmpelse af de invasive arter vil medføre en stigning i driftsomkostningerne på op til en million kroner årligt, eftersom alternativet til sprøjtegifte er manuel håndtering af problemet.

Valget står altså mellem pest og kolera: Skal vi fortsat anvende sprøjtegifte, der mistænkes for at være kræftfremkaldende og som før eller siden ender i grundvandet? Eller skal vi se til, mens invasive arter vinder frem på bekostning af naturligt hjemmehørende plantearter?

Dette sker fx i Folkeparken, hvor bestanden af japansk pileurt kun er vokset trods indsatser for at holde den nede. Også i Store Hede er der en bestand af japansk pileurt, som siden 2018 er blevet græsset af køer. Det har imidlertid ikke forhindret planten i at brede sig udenfor det indhegnede areal.

Frivillighedens vej
På den baggrund blev problematikken drøftet i Klima- og Miljøudvalget tirsdag 1. december, hvor Pierre Kary (K) lagde op til at inddrage civilsamfundet i bekæmpelsen af den indtrængende plage på linje med de store frivillige indsamlinger af plastic langs fjorden.

- Det er udtryk for en gammeldags tænkning at bruge sprøjtemidler i bekæmpelsen af ukrudt, og vi får problemer i fremtiden, som vi skubber foran os til næste generation. Vi foreslår derfor at mobilisere, inddrage og uddanne så mange borgere som muligt til at fjerne de invasive arter, siger byrådspolitikeren, som ville afsætte en million kroner én gang til opgaven med at uddanne de frivillige.

Hårdfør pileurt
Udvalgsformand Karim Arfaoui (S) foreslog at afsætte samme beløb som en årlig ramme i bekæmpelsen, der også skal inddrage frivillige og i øvrigt evalueres efter et år. Han erkender dog samtidig, at netop den yderst hårdføre japanske pileurt, der både giver brandsår og kan ødelægge fundamenter med sine dybe rødder, er i en liga for sig.

- Den er meget svær at bekæmpe uden brug af pesticider. Jeg vil helst gøre os helt fri af sprøjtemidler, men vi er nødt til at være realistiske, siger han.

Henrik Stougaard (El.) stillede forslag om omgående stop for brug af pesticider, samt at merudgiften skal finansieres af kassebeholdningen. Sagen vil nu blive behandlet i byrådet.

Japan-pileurt og kæmpepileurt og deres krydsninger kan sagtens komme til alle vegne. Bare et par cm jordstængel faldet af et læs haveaffald kan starte en ny invasion.
   At grave den op eller tildække den et sted som her er decideret galemandsværk og vil ikke lykkes. Man kan spilde tid på det hvert eneste år.

Disse har været penslet (første gang - der pibler enkelte grønne skud frem, som også skal have nogle dråber).
 Som man kan se, er der masser af anden levende vegetation til insekter og alle andre imens bekæmpelsen står på.
   Alternativt kunne man have et større gravearbejde igang, eller dække hele skrænten til med sort plastic - et pænt stykke ud over selve det på billedet befængte. Da pileurterne sender  l a n g e  jordstængler ud, hvis man provokerer dem med plastic eller gravning.
  Idag er der ingen japan-pileurt på dét sted. Der har været fagfolk på færde!

Eksempel på tildækning af naturen for plejeformål. Det kan gøres bedre, nemlig med plastic, der ikke lige så hurtigt går i stykker. Den skal  nemlig blive liggende en årrække for at virke, og man skal hele tiden holde øje med skud udenfor tildækningen.

Her er det et åbent vandløb, der er tildækket, så alt vandløbslivet dør ud på lange strækninger. I dette tilfælde mod kæmpebjørneklo (i en anden kommune).
  En nok nødvendig, men ærgerlig følge af manglende "rettidig omhu" med at tage småbevoksninger i opløbet inden de bliver uoverkommelige. Sådan som Roskildes forvaltning anbefaler for de invasive pileurters vedkommende - i notatet, som der er link til i byrådsdagsordenen (download notatet direkte her). 

Her trivedes for ikke så mange år siden en bevoksning med en invasiv pileurt. Den havde godt fat i det støbte udløb og i strandengsvegetationen rundt om.
  Disse planter er kendt for at kunne gennemtrænge og nedbryde fx fundamenter. I dele af Storbrittanien, hvor problemet er længere fremme end her, kan du ikke sælge en byggegrund uden en pileurt-attest. Købere vil ikke risikere at få dét problem med i sækken.
  Bevoksningen på billedet forsvandt ret hurtigt, fordi nogen bekæmpede den på rationel vis. Som det kan anes, er der masser af dejlige blomster og urter. (det brune snask er maskinslåede visne vinterstandere (som det havde pyntet at rive væk).
 
Kommer man "de rigtige" steder i kommunen og følger dem, kan man se gode eksempler på at private på få år har fået helt eller næsten helt bugt med selv større kloner. Med glyfosat, efter at de er blevet opmærksomme på problemet. Man ser desværre også eksempler hvor småbevoksninger er ved at "eksplodere".

(Egentlig er "invasive pileurter" et "forkert" navn, de er slet ikke i direkte slægt med vore hjemlige "Polygona"-arter, omend langt ude i familie. De hedder Fallopia på latin og 'buckwheat' eller 'knotweed' på engelsk. I Norge kaldes de parkslirekne og hageslirekne og er et meget skræmmende problem, fordi de små jordstængelstumper spreder sig så nemt, sålænge der er liv i dem. "Fylkesmannen" på Vestlandet har faktisk opgivet at bekæmpe dem, fordi man vurderer det usandsynligt at komme helt i mål, og så mener man det er mindre skadeligt bare at lade dem være. For begynder man at bekæmpe dem, skal det gøres så enormt præcist og omhyggeligt for at sikre at de små jordstængelfragmenter ikke bare spredes endnu mere).

  (Også andre naturplejeopgaver kan det være godt og klogt at bruge Glyfosat / RoundUp til. I Roskilde er rynket rose ikke et stort problem, men der findes steder hvor den har været fladedækkende, som nu har en rig klit- og strandflora med tilknyttede spændende insekter. 
  Og der er mange interessante historier om andre (menneskeskabte) naturproblemer, hvor både forværrende og forbedrende løsninger har været brugt.

Mht kæmpebjørneklo KAN de være et stort problem, men faktisk kan man nå meget længere med rodstikning end mange tror. Det lyder omstændeligt, men er faktisk i mange tilfælde nemmere og mere effektivt end fx gift.

Som lille ser den jo meget uskyldig ud. Og pæne er de i det hele taget. Derfor er de plantet i mange haver.
Spredningen sker i stor stil med haveaffald, enten decideret smidt et uheldigt sted, eller rent tilfældigt små jordstængel-stumper, der hænger fast i entreprenør-materiel eller -hjul.
  De danner slet ikke spiredygtige frø i Danmark, så det er udelukkende med jordstængler. HVIS de udvikler evner til frøformering er vores natur endnu mere truet. Det kan måske ske, hvis der ved et uheld kommer hanplanter hertil. Det er her heldigvis ikke.
  Vi har set, hvordan manglende rettidig omhu med kæmpebjørneklo har ført til massive problemer. Men i modsætning til disse pileurter er kæmpebjørneklo faktisk meget taknemmelige at bekæmpe, fordi de ikke laver rodudløbere og dør efter at have sat næsten-modne frø. Frøspredende pileurtarter vil kunne bortskygge og udkonkurrere store arealers danske natur, hvis de nogensinde opstår. 

Se også 7 minutters film med Flemming Rune.
Som bl a fortæller lidt om en gruppe frivillige borgere, der faktisk arbejder med at bekæmpe problemet.

https://www.youtube.com/watch?v=E1-24K44OzA

Et apropos mere:
Det med at lade "frivillige" udføre naturplejearbejde i samarbejde med kommunen er -på visse områder og præmisser- en rigtig god ide.
 Og der er lige udkommet en interessant rappport om emnet, baseret på spørgeskemaer og interviews med folk i kommuners og Naturstyrelsens forvaltninger:
https://static-curis.ku.dk/portal/files/250389135/IGN_Rapport_Frivillige_viser_vej_Oktober2020_002_.pdf