Nyhed

Hjælp med at gøre Roskilde vildere

DN Roskilde støtter borgerinitiativet Sammen gør vi Roskilde Vildere, og er med-værter for 5 aktiviteter i uge 20.
Bl a et åbent inspirationsmøde med Byens Hus d 20/5 (digitalt møde). Alle kan være med. Og 4 andre tilbud:

Sammen med bibliotekerne og Roskilde Teaterforening har vi hentet den sjove og lærerige forestilling "Banket for Bier", der spilles i Roskilde d  18. maj og Ågerup d 19. maj.
Nanna lærer jer at bygge for insekter og hygge om dem d 18. maj i Gadstrup.
I Ågerup er der et spændende foredrag med dialogmulighed d 17. maj om bier.

Det digitale møde d 20 maj (FNs internationale bidag) bliver også sjovt - med nogle få korte dynamiske oplæg om forskellige måder at være aktiv på, og derefter drøftelser i mindre grupper med mere fokuserede emner. Du skal nok få digitaletid.
Vi håber at det kan give springbrædder til aktiv-grupper, enten lokalt eller måske emnemæssigt på tværs.

Fx. Vilde haver med vild vilje.
Bedre natur på offentlige arealer.
Natur på idrætsbaner?
Hvordan får man gang i grundejerforeningen?
Græsningsselskaber.
Godt for insekter.
Lokalt vildt samarbejde.
..... og ikke mindst: Dine egne ideer!

Kommunens borgmester og naturafdeling indleder kort om formålet og om hvad kommunen selv allerede gør (og det er slet ikke så lidt).
Herefter korte oplæg til grupper med forskellige emner.
Tilsidst udveksler vi lidt sammen, og snakker om platforme at arbejde videre på.


Hent gratis billet her i YourTicket.
Begrænset deltagerantal. Tilmeldte får link til zoom længe inden, og hjælp til teknikken lige inden.

Man er velkommen til at kontakte os i forvejen med tilbud, ideer og spørgsmål.
Kommenter her, eller skriv til roskilde@dn.dk">roskilde@dn.dk eller skriv i "Sammen gør vi Roskilde Vildere"s facebook-gruppe.

Flere nyheder