Naturkvalitet i pressen

​Rige muligheder for mere natur

Nogle biologer og statistikere har beregnet ”naturkapitalen” i Danmarks 98 kommuner. Et index over hvor meget og hvor værdifuld natur, der findes hvor. Selvfølgelig et groft billede uden for mange detaljer, og selvfølgelig kan metoder og resultater diskuteres. Men at Roskilde kommune (som scorer under middel) har masser af plads til forbedring er utvivlsomt.  
    Det vigtigste er dog ikke tallene, men hvad vi gør ved det. ”Vi ” er blandt andre Roskilde Byråd.

Natur er mange ting
Flere rovfugle, byræve, grågæs og rådyr behøver vi ikke gøre noget for. De trives fint med overfloden af trafikdræbte dyr, skraldespande og vintergrønne marker. Men hvad med blomstrende enge og vejkanter, som de ældre kan huske fra barndommen? Og mylderet af sommerfugle, frøer, tudser og småfugle? Hvor er de?
    De er fortrængt til små isolerede områder, som er besværlige at udnytte, og som heldigt har undgået at få ødelagt livsvilkårene. De er sårbare, fordi et lille areal totalskades nemmere end et stort, og fordi der er langt til steder, som gen-indvandring kan ske fra.

I Danmark er under 10 % af arealet beskyttet natur. Især mangler solåben næringsfattig natur. Roskilde scorer faktisk lidt på vores strandenge, der ligger smukt langs fjorden, men desværre gror til, så blomster og insekter skygges ud.  Dén naturkapital kan beskyttes og forrentes med god pleje -fx græsning- som fremmer en rigdom af arter.  Det gælder også vore ådale med ferske enge og moser. Gror de til, bliver landskabet ensartet og artsfattigt. Holdes de åbne, blomstrer de op som natur-aktiver inde imellem markerne.

Mere plads og bedre sammenhæng mellem perlerne giver også ekstra værdi. Man kan planlægge sig til synergier. Også i udgravede råstofgrave. Det har stor betydning, hvordan dé bruges. Mange fine naturværdier lever i vore grusgrave, men kan nemt sættes over styr ved uheldige beslutninger.

Og der er mange flere muligheder. Vandhuller, veterantræer, skovgræsning, terrænforskelle, stendiger, levende hegn, grønne strøg, ….  og generelt: mere naturvenlig pleje.

Et stort problem er næringsoverskud. For meget kvælstof giver kedelige flader af store dominerende planter. Kan vi flytte lidt af dét overskud over til naturkapitalkontoen? Fx ved at høste de store grove planter og bioforgasse dem? Dét er også klimafornuft. Også på vejkanter, der igen kan blive blomstrende.

At Roskilde Kommune nu stiller krav om økologi ved kommunal forpagtning er ét positivt skridt. At lægge flydebroer til fugleøer i en grusgravssø er positivt for ræve og rotter, men negativt for naturkapital og oplevelse. At grave rør ned i et område fyldt med fredede orkideer er negativt.  At kommunen graver mange små vandhuller i samarbejde med velvillige lodsejere er positivt. Og sådan har mange beslutninger betydning for naturen. Nu og i fremtiden.

Godt at flere byrådskandidater vil snakke naturkvalitet
Det vil DN Roskilde også gerne. Vi har lokalkendskab til mange konkrete naturværdier; forslag til hvor og hvordan de kan øges, og et netværk af resursepersoner med specialviden. Vi håber, at der også efter valget, er politisk lyst og fantasi til at arbejde kreativt med naturkapitalen. Det vil klæde en værtskommune for nationalparken Skjoldungernes Land. Der er masser af muligheder. Og råd: Naturen fylder ikke ret meget på det kommunale budget. Selv ret små bevillinger kan få stor effekt - hvis de bruges smart.

Vi kunne blive ved længe, og det håber vi at få lejlighed til - i konkrete samarbejder med det kommende byråd. Uanset partifarver, er naturkapitalen værd at værne om og forrente. Og der er rigtig mange muligheder.

 

med venlig hilsen på vegne af Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde afdeling

Bjørn Petersen Låddenhøj 77  4000 Roskilde     2982 6512  roskilde@dn.dk  www.dn.dk/roskilde