Pleje af fredet stævningsskov
Den forårsblomstrende sydvestdel af Boserup Skov er fredet som "askestævningsskov", en spændende gammeldags skovtype med særlig kulturhistorie og naturhistorie.Vi hjælper Naturstyrelsen med at holde dyrkningssystemet i hævd og eksperimentere med hvad der virker bedst for biodiversiteten.
Hver første søndag i februar og
Hver første søndag i november
holder vi offentlige stævningsdage, hvor alle er velkomne til at dumpe ind og lære, deltage og opleve.
Dertil kommer diverse ekstraarrangementer efter behov og behag. Fx botanik-ture.
Se vores hjemmeside her https://kulturlandskab.org/temaer/skov/boselaug/
Og vores facebog her
Man kan læse og hente en masse baggrundsstof om stævning her https://kulturlandskab.org/temaer/skov/boselaug/mere-om-staevning/.
Også forslag til videre læsning.
Gammel skovdrift fremmer biodiversitet i Boserup Skov
Det våde novembervejr var absolut ingen hindring, da frivillige – bevæbnet med regntøj og arbejdshandsker – lørdag den 2. november 2019 mødte op i Boserup Skov.
I tre timer var de i fællesskab med til at passe og pleje et helt særligt område – nemlig den gamle stævningsskov langs Nattergalestien.
Fotos nedenfor: Christina Gejel Nielsen
Lyden af øksehug, sprøde savklinger, bålknitren – og suset fra en ung stamme, der faldt med jævne mellemrum – skabte en helt særlig stemning af fælles arbejdsomhed blandt de fremmødte til årets stævning. Måske er det også sådan, det har lydt, dengang vikingerne for mere end 1000 år siden gjorde det samme.
Den særlige og bæredygtige skovdrift, hvor man hugger udvalgte træer ned med års mellemrum for at fremme nye skud i underskoven, har gennem tiderne haft stor betydning for især bondesamfundet. Frem til industrialiseringen forsynede skovdriften bønderne med materiale til blandt andet hegn og bebyggelse.
Stævningsskov sikrer artsrigdom
Nu er stævningsskoven i Boserup Skov et stykke kulturhistorie, som Roskilde Stævningslaug – en del af Danmarks Naturfredningsforening i Roskilde – hjælper Naturstyrelsen med at passe. I 2018 satte de stævningen i system for at sikre den rette naturpleje af området, så det fremover kan bevares som stævningsskov. Arbejdet er blandt andet til gavn for mange af skovbundens planter.
”Det er en driftsform, man bliver nødt til at holde ved lige – ellers forsvinder præget af stævningsskov. Men vi gør det også, fordi skovbunden på den måde bliver lysnet engang imellem. Så vælter det op med planter – især anemoner, men også mange midsommerplanter”, fortæller Jimmy Lassen, botaniker og frivillig i Roskilde Stævningslaug.
På trods af stævningsskovens store betydning for mennesket gennem tiderne, er det formentlig de færreste, som har tænkt over, hvilken værdi den kan have for os i dag. Til gengæld klinger urørt skov formentligt positivt i de flestes ører og står i kontrast til systematisk nedhugning af træstammer. Men faktisk supplerer de to skovformer hinanden.
”Urørt skov kan måske være godt for svampe og visse insekter, men for planter og dagsommerfugle og andre varmekrævende insekter, er det godt, at der bliver lysnet i nogle områder. Det vil der ikke nødvendigvis blive i en urørt skov”, fortæller Jimmy Lassen.
Alle kan være med
Stævningsskoven i Boserup Skov er delt i 20 mindre stykker, og hvert år stævnes et af områderne. I år 2038 er alle stykkerne stævnet, og træerne i det første stykke klar til igen at blive hugget ned. Arbejdet rækker mange år frem i tiden og indeholder vigtige kulturhistoriske og naturmæssige værdier.
Med tiden håber Roskilde Stævningslaug derfor også, at flere har lyst til at komme med dem ud i skoven til årets stævning. Alle er velkomne – også børnefamilier, som sammen kan få en helt speciel oplevelse og spændende viden formidlet af naturkyndige entusiaster.
4. november 2019 - Af Christina Gejel Nielsen