Kunststofbaner
Både (fod-)boldbaner af plasticgræs og ridebaner af bl a granulerede bildæk eller trævler af plast-indtræk er direkte plastforurening i fri luft i udendørsmiljøet.Det forekommer uforsigtigt, ligesom andre af de miljøskandaler, man først senere er blevet opmærksom på og forarget over.
Som fx PFOS, pesticider, ozon-nedbrydende gas oma.
Man kan mene at direkte plastforurening er en dårlig idé. Man kan også mene at genere ved at sportsanlæg nogle gange er for våde eller frosne er så store at det må tilsidesætte forsigtighedsprincipper og andre hensyn. Det er nok den mest almindelige holdning idag.
DN Roskilde holder på at forurening af vores miljø og grundvand er vigtigere end at kunne ride eller spille bold ubegrænset af vejr og årstid.
Så vi har fået fat i noget materiale og nogle måske brugbare råd.
Miljøstyrelsens vejledning (ca 2017)
Folder om kunstgræs
Notat om gummigranulat
Afgørelse om nedsivning
Her er 3 notater udarbejdet af DNs sekretariatsmedarbejder Walter Brüsch. 2 om grundvand og et om støv fra banerne. Desuden en afgørelse fra klagenævnet som bygger på nedsivning til grundvandet.
Da der ofte er tale om, at der nedsives vand fra banerne, kan man angribe problemet fra den side, fordi der er en lovgivning om afstandskrav til drikkevandsboringer på 300 meter. Se notaterne og afgørelsen.
Desuden skal man i hver enkelt sag vurdere hvordan, og hvor, banerne anlægges, og om alt nedsivningsvand opsamles og ledes til kloak med forbindelse til rensningsanlæg, hvor de udvaskede stoffer nedbrydes.
(Gad vidst hvor mange af de mange mærkelige stoffer, fx i bildæk, der nedbrydes helt - og hvad de nedbrydes til?)
Så hver enkelt sag kræver egentlig viden om geologi, opbygning af banen og de hydrauliske forhold i lokalområdet.
Støj og lysforurening er nogle andre aspekter - som især naboer mærker.