DN Roskildes ansvar for konsekvenserne af DN Roskildes klage

Danmarks Naturfredningsforening og Jyllinge Nordmark                                 27/12 2016

DN Roskilde og DNs hovedpostkasse har modtaget en mail i dag, dagen efter at stormen Urd har raset, og en delvis oversvømmelse er sluppet igennem en punkteret ”søslange” (watertube) og noget ujævnt underlag i Jyllinge Nordmark, som vistnok ellers er sluppet relativt godt fra højvandet gennem mange forenede kræfters gode og hårde arbejde.

I mailen udtrykkes forståelse for vores rolle som klager, og spørges samtidig til, hvordan vi forholder os til konsekvenserne af vores klage. Og vi opfordres til at stå frem som ansvarlig forening og forholde os til konsekvenserne. 

Det var en velkommen mail, for den var skrevet høfligt og reelt, og den gav stødet til at formulere, hvad vi (eller ihvertfald jeg) tænker om det. Jeg havde allerede overvejet hvordan vi skulle præsentere sagen på roskilde.dn.dk. Og tilsyneladende er der flere, der holder DN ansvarlig for at der går længere tid end -nogle måske har- forventet med at etablere fjorddige, å-sluse og ådige.
   Jeg tror faktisk ikke at DNs klage er / har været årsag til forsinkelse. Ihvertfald ikke hovedårsagen og slet slet ikke den eneste årsag. Uanset, hvad der måtte blive sagt forskellige steder. Mange andre forhold (og andre klager) hæmmer processen, som under alle omstændigheder er langvarig.
Læs mere om dét nedenfor. Det er skrevet som svar til den nævnte mail, men her er det redigeret lidt om.

Tak for at du henvender dig direkte til os om det komplicerede emne. Jeg vil svare så godt jeg kan.
Der nok også andre, der gerne vil vide mere om DNs ageren i den bureaukratisk set indviklede sag.

Hæmme eller fremme? Klage eller samarbejde?
Du beder os stå frem og forholde os til de store personlige konsekvenser, vi ”pålægger andre ved at klage”. Dét er nok en -udbredt- misforståelse at det er DNs klages skyld at der stadig sker oversvømmelser af boliger i Jyllinge Nordmark, og at det tager   l a  n  g   tid at få gang i arbejdet med de 2 diger + sluseporten. Formentlig har DNs klage hverken forlænget eller forkortet den lange forberedelsestid. Måske ville det alt i alt have taget længere tid, hvis vi ikke på dét tidspunkt, men endnu senere havde gjort opmærksom på de problemer, vi fandt. Måske ikke. At spild af embedsfolks og andres kunne have været undgået, hvis vi var blevet inviteret ind i forarbejdet tidligere, er jeg ikke i tvivl om. Men selve længden af den samlede planlægningstid ville det sandsynligvis næppe have påvirket.   

DNs indgang til selve projektet
Det er ikke helt korrekt at vi var meget aktive modstandere eller at vores klage kom før vi næsten havde læst dét, vi klagede over. Tvært imod kom den i sidste øjeblik, og efter et stort og indviklet arbejde med at læse og forstå de mange svært tilgængelige bilag.
   Vi gjorde ikke specielt aktiv modstand, men deltog i de offentlige møder, vi havde adgang til og lyttede + stillede nogle få spørgsmål. Nogle (få) af Nordmarkens beboere har været langt aktivere modstandere. Det, vi faktisk var mest aktive med, var egentlig at bede kommunens planafdeling om lov til at komme med i de forberedende og planlæggende drøftelser sammen med bl a digelaget. For vi vidste og ved godt at klage-adgangen nok er en vigtig demokratisk nødløsning, men slet slet ikke det bedste redskab til at opnå gode løsninger på en fleksibel og konstruktiv måde.

Først efter midten af december ’15 fik vi et orienterende møde, hvor vi ikke fik svar på ret mange af de spørgsmål, vi havde sendt, men hvor det til gengæld gik op for os at nu var Tillæg 7 til Roskilde Kommuneplan 2013 i høring inklusiv et vigtigt bilag om konsekvensvurdering af påvirkning af natur; bla natura-2000-natur. (Måske burde vi have opdaget det selv lidt før, men vi lokale DN-aktive er faktisk ulønnede amatører, og har begrænset tid og evne til at følge detaljeret med i de rigtig mange ”sager” (myndighedsafgørelser), vi løbende kvalitetskontrollerer. Specielt er det svært med så bureaukratisk og juridisk indviklet stof som dette projekt.)

Hvad klagede vi egentlig over?
Vi skyndte os at læse det komplicerede baggrundsmateriale, bl. a. den konsekvensvurdering, der skal beskrive projektets påvirkning af den såkaldt ”beskyttede natur”, det berører, og som kun er ét af de dokumenter, der skal være endeligt vedtaget før projektet må udføres i praksis. De forskellige tekniske forundersøgelser mv må gerne foretages mens det afklares om der som følge af de vist nu 8 klager skal laves en ny VVM (måske ”bare” i form af rettelser af den gamle).
    Vi fandt at den pågældende plan havde alvorlige mangler - den vigtigste var at det planlagte fjorddige ville beslaglægge alt for meget af det areal med strandeng og strandoverdrev, der er udpeget som europæisk såkaldt habitat-natur. Dét er Danmark forpligtet overfor EU til at passe særligt på.
    Vi ønskede ikke at klagen skulle ”have opsættende virkning”, men bare at synspunkterne (som også flere lokale delte) blev taget med i betragtning, fremfor at ét og kun ét forslag kunne fremmes eller forkastes. Det er desværre sådan loven om kystsikring er skruet sammen, men det er gift for en fleksibel og konstruktiv måde at finde frem til de bedste løsninger på. (Se evt den interessante TV-optagelse fra  åben høring om kystsikring i Miljø- og Fødevareudvalget. Der er mange tankevækkende indlæg fra forskellige sider. Blandt andet DN-direktør Michael Leth Jess og en overordnet planmedarbejder fra Roskilde kommune.

Vi skrev at vi ikke ønskede ”opsættende virkning” (dvs at projektet ikke måtte sættes igang før klagen var færdigbehandlet), men det fulgte klagenævnet ikke. Jeg ved ikke hvorfor. For vores skyld måtte man gerne gå videre, når bare relevante ændringer blev indarbejdet - hvad de siden er blevet.

Ådiget
Med hensyn til områderne østpå langs åen, skrev vi at ådiget burde følge ejendomsgrænserne istedetfor at ligge midt ude i enge og rørskove. Først senere er vi kommet ”ind i varmen” i direkte og positiv dialog med digelaget, og har fået nye og bedre begrundelser end før, for det valgte forløb, og bedre besked om ådigets konkrete udformning som vi derfor nu ser meget mere forstående på.

Nyt, forbedret projekt
Efter forhandlinger med forskellige lodsejere og diverse tekniske undersøgelser mv, er man nået frem til nogle ændringer af fjorddige-projektet, som er klart bedre for natur, rekreation og nærmeste naboer. Ikke præcis de ændringer, DN agiterede for (det er der nogle primært tekniske forhindringer for), men noget, der imødekommer nogle af de hensyn, den første VVM ikke tog alvorligt nok.

Herefter foregår der lykkeligvis et rigtig positivt og konstruktivt samarbejde mellem digelaget og DN om konkrete detaljer. Vores (og et par af de andres) klager var altså hverken irrelevante eller forgæves. De har faktisk nyttet. Men det havde klart været bedre om kystsikringsloven og kommunens planafdeling havde været sporet meget mere ind på en rettidigt inddragende, konsensus-søgende proces, hvor flere (også andre end DN) havde oplevet sig hørt og taget med på råd, tidligere end da der forelå et fastlagt projekt, man enten kunne klage over eller æde råt uden mulighed for nuancering.

Forsinkelser
Visse steder fremstår det, somom DNs klage er en hovedårsag til forsinkelserne. Men den kan allerhøjest være en medvirkende årsag. Vigtigere er at lovgivningen om kystsikring har så komplicerede og rigide foreskrifter for, hvordan planlægningen skal foregå, og at måden hvorpå klageadgang og klagebehandling skal foretages er så rigid og sendrægtig. (Dertil kommer så andre forhold som overbelastning af statslige organer, samt kævl og strid mellem (vistnok ret få) lokale beboere, samt andre klager end DNs. Jeg ved faktisk ikke om også de er besluttet at skulle have ”opsættende virkning”. Samt ikke mindst at forhandlinger indenfor digelaget, samt tekniske forundersøgelser mv. altså også tager tid. Intet af dette afventer at DNs klage afgøres. Det foregår sideløbende med at de vistnok nu 8 verserende klager samler støv på vej til Viborg. Såvidt jeg er orienteret.

(Bemærk forøvrig at digeprojektet på vestsiden af Roskilde havn heller ikke er i gang endnu, selvom der ingen klager har været, og projektet er principbesluttet for længe siden. Jeg ved ikke lige hvorfor.)

Jeg er meget sikker på, at såfremt kommunens aktører i sagen på et tidligt tidspunkt havde gjort som vi ønskede og bad om: Inviterede DN med ind i de forberedende drøftelser, så havde det ikke været relevant for os at klage formelt, for så ville projektet tidligere have fundet dén bedre form, der nu er opnået. Dermed ikke sagt at der allerede nu havde stået et fjorddige og en sluse, for såvidt jeg forstår er der stadig tekniske forundersøgelser mv. i gang. Det er ikke en nem lille opgave. Og det havde nok heller ikke afholdt de lokalt bosiddende klagere med andre klagemål fra at klage.

Du ”forstår fuldt ud”, at vi har ret til at klage og det i et eller andet omfang også er vores eksistensberettigelse, men du savner at vi "forholder os til konsekvenserne” af de klager vi indgiver.

Mange slags konsekvenser
Vi er jo en NATURfredningsforening i et kulturlandskabs-land. Vore medlemmer er ligesom os selv, og som de interessenter, vi nogle gange kommer i opposition til: mennesker med mange forskellige behov og ønsker mm. I rigtig mange situationer er det umuligt for myndighederne at imødekomme alle hensyn. Der er ofte modstrid, og ofte vil der, ligegyldigt hvilken afgørelse de træffer, være nogen, der oplever negative konsekvenser. Undertiden er der plads til et kompromis, hvor alle giver og tager noget; og i lykkelige tilfælde kan det ligefrem ende med en win-win. Dét er godt at sigte efter, hvis man på nogen måde kan øjne muligheden.
    Som NATURfredningsforening, skal vi først og fremmest tænke på (de som regel langsigtede) konsekvenser for naturforhold, og for rekreative muligheder for de mange - nu og i så lang fremtid som muligt. Det skal afvejes mod konsekvenser (oftest af kortere samlet historisk varighed og for færre mennesker nu og senere) for for eksempel lodsejere, naboer, virksomheder oma. MEN det er ikke Danmarks Naturfredningsforenings opgave at afveje. Det har Danmark myndigheder, klageinstanser og domstole til. Sådan er systemet sat sammen. Det er heller ikke vores opgave at varetage de andre parters interesser eller fremføre dem. Det er de som regel også bedre til selv - og hele vores troværdighed -og eksistensberettigelse, som du selv rigtigt nævner- ville gå fløjten, hvis vi begyndte at ”politisere” mod DNs formål. Det betyder ikke at vi ikke kan se eller sympatisere med andre hensyn. Men det betyder at vi må stole på at de bliver varetaget af andre.

Det betyder også at hvis en sag kan finde et godt kompromis eller ligefrem en endnu bedre ”tredje” løsning uden at ulejlige klagesystemet, så er dét altid at foretrække. Desværre er der en del gange kun klagemuligheden tilbage, fordi en beslutning allerede er truffet og sendt i offentlig høring inden vi får mulighed for at bidrage. Og da er det ikke kun en ret, men også en pligt at bruge klageadgangen, hvis der er natur eller rekreation eller miljø, som vi ser kunne varetages bedre.

Klagesystemet i demokratiet
   En af klagesystemets funktioner er i øvrigt at øve en slags demokratisk kontrol / afvejning af den praksis, myndighederne skal udøve når de udøver deres (retmæssige) magt. I og med at ikke kun direkte berørte, men også repræsentanter for offentligheden har indseende og klageret, kommer også grænsetilfælde til offentlighedens kendskab og bliver gransket mere eller mindre grundigt af uvildige borgere. Når det indimellem er uklart, hvor grænsen egentlig bør gå, medfører en klage at afgørelsen kommer ”op” i systemet, hvor klagenævnet vurderer den i et større perspektiv end det lokale konkrete, og kan tage flere overordnede aspekter med. Fx ”præcedens” og meget andet, som er svært at se på nært hold.
   Dermed er en af konsekvenserne af DNs klager (faktisk ret få, og næsten altid meget velovervejede, sammenlignet med mange naboklager mm) at samfundet får et bedre samlet overblik over hvordan der egentlig ”bør” administreres i bestemte sagstyper. Se Naturklagenævnet orienterer - NKO (idioterne har omdøbt netstedet fra NOMO til NKO. For at narre fjenden, måske?)
                                  http://nmkn.dk/afgoerelser/naturklagenaevnets-tidligere-afgoerelser-nko/naturklagenaevnet-orienterer-nko/ 
   Også derfor var det meget betænkeligt, hvis vi for at tage hensyn til folk som berøres på den ene eller den anden måde af en afgørelse, ville vige tilbage fra at klage. Vore mange medlemmer betaler kontingent og støttebeløb til DN i tillid til at vi taler naturens sag (og rekreationens og miljøets). Andres sager må andre tage sig af. (Denne økonomiske støtte går ikke mindst til at aflønne fagligt kompetente medarbejdere i DNs sekretariat. Vi lokale arbejder ulønnet i vores fritid, og har i svære sager som fx hele Nordmark-sagen hårdt brug for faglig støtte, som overstiger vor egen viden og erfaringshorisont. Men vi har et godt lokalkendskab til støtte for de lønnedes vurderinger.
      Dén arbejdsdeling mellem  centralt lønarbejde og lokalt ulønnet i en frivillig forening med formaliseret klageret og folkelig gennemslagskraft er et vigtigt (og lidt overset / misforstået) bidrag til det berømte danske demokrati med borgerinddragelse og ”ejerskab”.

Rene linjer 
Som du kan se i vores perspektiv: Selvom vi godt forstår, det kan være svært at bo i en tidvis oversvømmet ådal, så er det altså nogle andre konsekvenser, vi er ”sat i verden” til at forholde os til. Den dag, vi almindelige borgere (som vi jo også er) selv måtte komme i en situation, hvor nogle natur- eller miljøbeslutninger stiller os usikkert, må vi erklære os inhabile som DN-aktive, og søge vores personlige interesser varetaget ad andre kanaler. Ellers kunne det blive noget frygteligt rod. Og selvfølgelig må vi som DN-aktive have det på samme måde i forhold til personlige konsekvenser for andre. Ellers kan hverken vi selv eller andre vide, hvad DN står for og hvordan vi arbejder med tingene. Rene linjer er strengt nødvendigt, hvis vi skal kunne tages alvorligt. Og det skal vi.

Du skriver at det er helt uden personlige omkostninger og konsekvenser, når vi klager, og du forventer at vi, som en ansvarlig forening, nu står frem og forholder os til de store personlige konsekvenser vi pålægger andre ved at klage.

Ansvar og konsekvenser
Ja, og tak - jeg byder anledningen til at stå lidt tydeligere frem velkommen.

Som forklaret ovenfor, er det en (nok udbredt?) misforståelse at DNs klage er årsag til de personlige omkostninger og konsekvenser ved at Gundsø kommune i sin tid tillod byggeri i ådale og på strandenge, som man lokalt var helt klar over blev oversvømmet en gang imellem. Hvad der jo, som alle vist er klare over, er sagens egentlige kerne.

Det er heller ikke DNs ansvar at de alternative løsninger, der er peget på fra mange sider; bl a bundmonterede sluser ved den kommende bro s f Frederikssund, ikke får medvind fra vistnok især staten.

Eller at flere lokale lodsejere har indsendt klager, der på meget ukonstruktiv, kompromisløs vis bare modsætter sig uden at nævne mulige alternativer. Jeg ved ikke om disse klager har fået opsættende virkning, men jeg ser dem klart som mere destruktive end konstruktive for et vellykket forløb af sagen. I modsætning til DNs mere konstruktive kritik.

Eller at klimaet forværres, så flere voldsomme vind- og nedbørshændelser vil optræde, samtidig med at vandstanden i fjorden vil stige. Tvært imod er DN ret aktiv med at stimulere kommunerne til at blive ”klimakommuner”.

DN er heller ikke skyld i at både lovgivning (ikke mindst om kystsikring) er så kompliceret og rigid som den er, og at kommunen valgte at holde de tidlige forberedelser så tæt til kroppen.

Heller ikke at Kystdirektoratet og / eller hvem det nu end var, foreskrev nogle former for udformning og forløb af fjord-diget, som ikke tog tilstrækkeligt hensyn til de ”internationalt beskyttede” naturarealer, det beslaglægger lidt af. Uden at redegøre tilstrækkeligt for hvordan man ville kompensere for tabet.
   Bemærk at dette første forslag (som DN med flere påklagede rettidigt) meget vel kunne have risikeret senere at ramle ind i et veto fra anden side, hvis det var gået videre. Det ændrede projekt har større chancer for at komme igennem, netop fordi DN og nogle andre med fokus på konsekvenserne for naturen har klaget på et tidligere tidspunkt, hvor selve den tekniske projektering ikke var gået rigtigt i gang. Et veto på et senere tidspunkt kunne have slået projektet ”tilbage til start” med langt større konsekvenser - bl a for de mange resurser, kommunen allerede nu bruger til højtuddannede ansattes forarbejde med sagen, og de resurser digelaget og DN og andre ulønnede kræfter bruger. Og for den utrygge ventetid, vi er helt klare over at de udsatte lodsejere lider under.

Nu nåede vi at få projektet drejet i retning af lidt mere naturhensyn. Og vi samarbejder med digelaget om at forbedre naturhensynet endnu mere. Nu tror vi på et godt kompromis, og med lidt held endda en win-win. For der er sandsynligvis muligheder for at gøre noget, der faktisk gavner flere forskellige hensyn.

Positive konsekvenser
Vi mener kort sagt helt ærligt ikke at vores klage pålægger nogen nogle unødige negative personlige konsekvenser. Tvært imod har vores helt overvejende sagligt velbegrundede og relevante klage bidraget til at forbedre både projektets kvalitet, dets chance for senere at blive accepteret af højere instanser, og den samarbejdsproces, det planlægges igennem.
    Altså nogle positive konsekvenser for alle med ”aktier” i projektet; både de direkte og de indirekte implicerede.

Tænk i den forbindelse på at kommunens samlede befolkning bidrager med cirka halvdelen af det beløb, selve projektet koster - foruden de mange løntimer, rådhuset lægger til. Det kalder på en måde på en større demokratisk inddragelse end dén, som kystsikringsloven foreskriver, hvor kun de direkte implicerede kan stemme for eller imod, og kun for ét eneste forud defineret projekt uden mulighed for ændringsforslag. Og uden at andre borgere kan få anden indflydelse end en generel stemmeret hvert 4. år.

Rent personligt
Faktisk er det ikke helt uden personlige omkostninger og konsekvenser, at vi bidrager til denne proces om et offentligt anliggende. Uden overhovedet at ville sammenligne det med at skulle leve 2 år i en skurvogn i Værebro ådal i frygt for at blive oversvømmet, vil jeg dog nævne at jeg selv og flere andre har brugt vældig mange timer på at læse og forstå, samt kommentere og drøfte og blive interviewet og gå til møder og besvare breve og meget andet. Uden at det giver en krone i løn, og uden at det på nogen måde bidrager til min eller de andre DN’eres sikkerhed. Vi er alle så heldige at bo steder uden synderlig oversvømmelsesfare.
   Vi modtager også enkelte (men heldigvis hidtil faktisk meget få) negative henvendelser, der langtfra er så høflige og urbane som din. Og bruger tid på at besvare dem. Vi gør os umage, og opfatter vores indsats som helt klart uegennyttig og samfundsgavnlig. Når vi måske ikke står så meget frem, er det ikke fordi vi skammer os; tværtimod er vi faktisk ret stolte over det. Men dels er vi måske lidt beskedne, dels tager arbejdet i forvejen megen tid, så der vi når desværre ikke altid det PR, vi burde.

Jeg spør nogle gange mig selv, hvorfor jeg og ligesindede bruger al den tid. (Ikke kun på Jyllinge Nordmark, men jo også på mange andre sager, jeg personligt kunne være fløjtende ligeglad med.)
   Jeg kunne lave noget mere lønarbejde istedet, eller jeg kunne tage på flere udflugter og koncerter eller se mere TV eller læse digte. Hvis jeg bare ville lave lidt rav i den, uden at tage ansvar, og uden alt for meget besvær, var der adskillige langt nemmere måder.

Det er dels af kærlighed til naturen og en måske overdreven retfærdighedssans. Og så synes jeg vel / jo også det er interessant og givende; ellers lod jeg nok være. Det er meget tilfredsstillende at se når noget lykkes på bedste vis. Og der er ofte noget meget tilfredsstillende ved de som regel positive samtaler / møder / kontakter, det medfører.
    Men også fordi jeg finder det nødvendigt. Nogen skal jo gøre det. Man kan måske kalde det ufrivilligt arbejde. Og jeg klager ikke over det, men jeg vil nu alligevel anholde at det skulle være helt uden personlige omkostninger og konsekvenser.
   Det er bestemt heller ikke sådan at jeg (vi) bare klager løs uden at overveje etiske og følelsesmæssige aspekter. Det bruger vi faktisk rigtig meget tid og energi på - men normalt er det ikke noget, vi står frem og forholder os til, offentligt. Men når nu du spør til det, og mange andre måske har hørt et eller andet i retning af at oversvømmelserne bare er DNs skyld, fordi DN bare klager over alting uden at tage ansvar.

Jeg håber, du kan bruge svaret til noget - også selvom du og andre måske ikke er enige i alt. Der kan også være misforståelser og fejl i nogle detaljer; det garanterer jeg ikke imod.

Dit brev gav det konkrete stød til at få lagt teksten her op på vores nye netsted. Tak for det.

med venlig hilsen på vegne af DN Roskilde

Vill du gå snabbt, gå ensam.
       Vill du gå långt, gå tillsammans med andra.